Kongelige10 timer siden

Efter dronningens død: Prins William sætter ord på stort savn

I et nyt interview fortæller prins William, at han savner dronning Elizabeth og prins Phillip hver dag
Prince William savner sine bedsteforældre.
Prince William savner sine bedsteforældre.
 Foto: Chris Jackson/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Anna Thygesen bekræfter efter Jonatan Spang-sag: - Jeg har rådgivet kvinden

For tre år siden gik dronning Elizabeth bort i en alder af 96 år.

Tiden efter har især været svær for prins William, der nu åbent fortæller om savnet af både hende og prins Philip, som døde året forinden.

Det gør han ifølge Sky News i en særepisode af den britiske serie 'The Reluctant Traveler'.

Her er han sammen med skuespiller Eugene Levy, og sammen går de rundt på det britiske kongeslot Windsor.

Et slot, der betød meget for den afdøde dronning og som vækker stærke minder hos prins William.

Da den 43-årige prins af Wales bliver spurgt, om han savner dronning Elizabeth, lyder svaret klart:

Annonce

- Det gør jeg , ja, jeg savner min bedstemor og min bedstefar.

- Der har været en del forandringer, så man kommer til at tænke over, at de ikke er her længere – og især når man er i Windsor. For mig er Windsor hende, siger prins William.

Men det har ikke kun været bedsteforældrenes bortgang, der har været hårdt for prinsen.

I en trailer til episoden "Living The Royal Life in The UK" beskriver han 2024 som et særligt udfordrende år, hvor både hertuginden af Cambridge, Kate Middleton, og hans far, kong Charles, fik diagnosen kræft.

– Jeg vil sige, at 2024 var det hårdeste år, jeg nogensinde har haft, siger han.

Annonce

Sponsoreret indhold