Nyheder6 timer siden

Dansk festival melder ud: Vender ikke tilbage i 2026

Den samlede omsætning og et skuffende billetsalg er årsag til, at Viborgs "Forever" festival ikke vender tilbage i 2026
Nu er det slut med "Forever" festival i Viborg.
Nu er det slut med "Forever" festival i Viborg.
 Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Bille August gift i al hemmelighed: Kærligheden lever

I 2025 slog den spritnye festival "Forever" for første gang dørene op i Viborg.

Men nu melder festivalen ud, at den ikke vender tilbage i 2026. Det skyldes et skuffende billetsalg.

Det oplyser festivalen på sin hjemmeside.

- Selvom vi har oplevet stor anerkendelse fra både gæster og musikere, har billetsalget og omsætningen ikke levet op til de forventninger, der skulle til for at sikre en fortsættelse allerede i 2026.

- Vi er dybt taknemmelige for den opbakning, vi har fået – ikke mindst fra Viborg Kommune, som har været fleksible og støttende i opstartsfasen, og fra de mange frivillige, samarbejdspartnere og alle jer skønne publikummer, der gjorde FOREVER 2025 mulig, lyder det.

I sommer kunne "Forever" både præsentere en lang række navne som Chaka Khan, Roxette, Culture Clun og Nile Rodgers.

Men de udenlandske navne var tilsyneladende ikke nok til at trække folk til festivalen i Viborg.

"Forever" oplyser derfor, at holdet bag vil tage en pause og tænke over, hvordan de kan få festivalsideen videre på et andet tidspunkt.

- FOREVER tager derfor en pause. Vi vil bruge erfaringerne fra vores første år til at reflektere over, hvordan idéen om en festival med fokus på musikalsk arv og kvalitet måske kan få nyt liv på et senere tidspunkt, lyder det.

Sponsoreret indhold