Kendte6 timer siden

Internettet gløder: Robert Irwin stripper i "Vild med dans"

Kendissønnen gav den ikke for lidt, da han snørede danseskoene til en sexet salsa i danseprogrammet forleden
BGUK_3370134 - Los
Robert Irwin gav den gas i den amerikanske udgave af "Vild med dans" forleden.
 Foto: Nipi/Backgrid/Ritzau Scanpix

Robert Irwin har i den grad snuppet opmærksomheden i den amerikanske udgave af "Vild med dans", "Dancing With the Stars".

Og det fortsætter han med.

Da programmet tirsdag løb over skærmen, udførte den australske kendissøn i vild salsarutine, hvor han halvvejs igennem strippede og viste sin yderst veltrænede krop frem.

Og det er altså noget, som har fået internettet til at koge.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-10-01/2.jpg
Hold da op, Robert!
 Foto: Instagram

Det skriver News.com.au.

Ifølge mediet er det således strømmet ind med kommentarer fra folk, der er i svime over Robert Irwins knivskarpe mavemuller.

Se dansen herunder (bonusinfo: trøjen bliver smidt efter cirka 40 sekunder):

- Okay, Robert er officielt blevet voksen, skriver en for eksempel.

- Jeg undskylder til min mand over måden, jeg reagerede på til det her, lyder det fra en anden, mens en tredje skriver følgende:

- Jeg er sikker på, jeg kunne høre folk skrige fra flere kilometer væk, da han smed sin trøje.

Robert Irwin er søn af den afdøde krokodillejæger Steve Irwin.

Hans partner i danseprogrammet er Witney Carson, og de dansede til Tommy Richman-hittet "Million Dollar Baby".

På trods af at seerne var begejstrede for showet, så var programmets dommere mere skeptiske og gav kun en samlet score på 22 point.

- Du er en stærk og en god performer, men jeg blev ikke snydt af de mavemuskler. Det var en stiv salsa, lød det for eksempel fra en af dommerne.

Sponsoreret indhold