Bekræftet: Topchef faldt i døden på vandretur

Hans Unterdorfer.
Det er navnet på den mand i 58-årige mand, der i sidste uge faldt i døden under en vandretur i Tyrol i Østrig.
Det er nu bekræftet af østrigsk politi, skriver Kronen Zeitung.
Hans Unterdorfer var en af topcheferne hos Erste Bank Austria og tidligere mangeårigt bestyrelsesformand for Tiroler Sparkasse.
- Det er med stor sorg, at vi må meddele, at Hans Unterdorfer, medlem af bestyrelsen med ansvar for erhvervskunder i Erste Bank Austria, er omkommet i en tragisk bjergulykke, skrev banken mandag i en pressemeddelelse.
Han blev meldt savnet torsdag i sidste uge, efter han ikke mødte op til en aftale. Han blev sidst set, før han drog ud på en vandretur.
Kort tid efter han blev savnet, fandt man han livløs.
Ifølge politiet gled han og faldt 50 meter. Som følge af dette pådrog han sig dødelige skader.
Hans Unterdorfer var også Ruslands æreskonsul i Tyrol, men trak sig, da Rusland invaderede Ukraine.
Han efterlader sig tre børn.