Streaming6 timer siden

Michael Falch vender tilbage i ny Dan Turèll-serie "Mord i mørket"

Prime Video er gået i gang med optagelserne til en ny stjernespækket dansk tv-serie, der er baseret på storbypoetens bogserie
Michael Falch er tilbage i rollen som den Navnløse Journalist.
Michael Falch er tilbage i rollen som den Navnløse Journalist.
 Foto: Prime Video

LÆS OGSÅ: "Gift ved første blik"-par brød ved bordet: - Jeg vil skilles

Michael Falch er tilbage som Den Navnløse Journalist!

Prime Video har netop skudt optagelserne i gang til den nye danske originalserie "Mord i Mørket", der bringer Dan Turèlls ikoniske krimiunivers ind i nutidens København – og det bliver med både stjernestøv og sort humor i metermål.

Serien, der består af fire afsnit, produceres af SAM Productions og Amazon MGM Studios. Og nostalgien er til at tage og føle på.

Ligesom i de kultdyrkede 80’er-film, "Mord i mørket" og "Mord i paradis", vender musikeren Michael Falch tilbage i rollen som storbyens mest hårdkogte journalist.

Optagelserne til "Mord i mørket" er i fuld gang.
Optagelserne til "Mord i mørket" er i fuld gang.
 Foto: Prime Video

Denne gang flankeres han dog af sin datter Sophie, spillet af Katinka Lærke Petersen, som er en ambitiøs politiefterforsker.

Sammen må far og datter både genopbygge deres betændte forhold og opklare en række brutale mord, der ryster hele byen.

Ud over Michael Falch og Katinka Lærke Petersen tæller rollelisten et stærkt dansk stjernehold: Alex Høgh Andersen ("Vikings"), Sofie Torp ("Carmen Curlers"), Lisbeth Wulff ("Borgen"), Kristian Halken ("Badehotellet"), Alexandre Willaume (The Wheel of Time), Clint Ruben ("Bullshit") og Benedikte Hansen ("Borgen").

Bag manuskriptet står Christian E. Christiansen og Jesper Fink, mens Christiansen også sætter sig i instruktørstolen. Han lover en krimiserie i højt tempo, krydret med Turèlls signatur af sort humor og storbypoetisk atmosfære.

"Mord i Mørket" lander på Prime Video i 2026.

Sponsoreret indhold