Sport7 timer siden

Bo Hamburger mindes særligt Jørgen Leth-kendetegn: Man vidste sjældent, hvad der kom

Han var anderledes og helt sin egen. Netop sådan, vil Bo Hamburger huske Jørgen Leth
Bo Hamburger mindes Jørgen Leth. 
Bo Hamburger mindes Jørgen Leth.
 Foto: Kenneth Meyer/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Børnene fik ham til at indse livskrise: – Nu kan det sgu være nok

Mandag døde en af dansk sports største historiefortællere, Jørgen Leth. Han blev 88 år.

Siden har en lang række venner, kollegaer og branchefolk sat ord på det triste tab.

Og historierne er mange, for Jørgen Leth berørte tilsvarende mange mennesker.

Først som filmskaber og forfatter og senere som en del af den folkekære cykelkommentatorduo med makkeren, den også afdøde, Jørn Mader.

Jørgen Leth blev 88 år gammel.
Jørgen Leth blev 88 år gammel.
 Foto: Martin Høien

Det er også i disse år i starten af 1990'erne, Bo Hamburger første gang stifter bekendtskab med Jørgen Leth.

- Da jeg kørte Tour de France for første gang i 1993, var det også første gang, TV 2 var med. Der var det de to (Jørgen Leth og Jørn Mader, red.). Nu er de begge to væk, indleder han snakken med SE og HØR.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-05-27/19980717-153409-pf-1920x1499we.jpg
Bjarne Riis og Bo Hamburger under Tour de France i 1998.
 Foto: Peter Dejong/AP/Ritzau Scanpix

Selv fik Hamburger den triste nyhed om Leths død af hustruen, der overbragte den i en fælles familietråd.

- Det fik mig med det samme til at reflektere over de år i starten af 1990'erne, og hvad det hele blev til. Det blev folkeligt dengang, og det var både han og jeg en stor del af. Så jeg reflekterer over det med en taknemmelighed. Han var med på og var en stor del af den rejse.

Særligt forhold

Leth og Hamburger fulgtes ad op gennem 1990'erne. Den ene på cyklen og den anden på i kommentatorboksen.

Og den tidligere cykelrytter husker, hvordan forholdet mellem journalister og kommentatorer og cykelryttere var anderledes dengang.

- Der var ikke mange journalister, der dækkede det, så det var en lidt lukket kreds i starten. Jeg husker, at vi, når Touren var færdig, samledes alle danskerne. Der var både Mader og Leth med, så det var en anden tid. Forholdet til journalisterne var anderledes dengang.

- Man kunne sagtens snakke om ting, man normalt ikke ville snakke med journalister om samtidig vide, at det ikke endte som en overskrift eller blev sagt i tv. Der var en gensidig respekt og forståelse. Det var han også en del af.

Jørgen Leth i 2010 i København.
Jørgen Leth i 2010 i København.
 Foto: Krestine Havemann

Romantisk og poetisk

Selv nåede Hamburger at få et tættere forhold til Mader, men han husker, hvordan det altid var lidt en særlig oplevelse, når man snakkede med eller blev interviewet af Leth.

- Han var helt sig selv. Han var romantisk og poetisk, men så var han alligevel enormt pragmatisk i sin måde at anskue cykelsporten på. Han pegede aldrig fingre, og så var han altid nøgtern, siger han og tilføjer:

- Han kom med nogle anderledes spørgsmål, end journalister gjorde. Det var også et særligt kendetegn ved Jørgen. Man vidste sjældent, hvilket spørgsmål der kom.

Slutteligt er vigtigt for Bo Hamburger at få med, at Jørgen Leth helt sikkert fortjener stor anderkendelse for, at hans egen generation blev interesseret i cykling.

Blandt andet med den ikoniske cykeldokumentar "En forårsdag i helvede" fra 1977.

Sponsoreret indhold