Kendte9 timer siden

Chokbrud: Nicole Kidman og Keith Urban går fra hinanden efter 19 år

Det er slut mellem skuespillerinden og countrystjernen, og sidstnævnte er allerede flyttet ud af deres familiehjem
HOLLYWOOD, CA - APRIL 27: Keith Urban and Nicole Kidman at the 49th AFI Life Achievement Award Tribute to Nicole Kidman at The Dolby Theater inHollywood, California on April 27, 2024. Credit: Jeffrey Mayer/MediaPunch /IPX
Keith Urban og Nicole Kidman er gået fra hinanden.
 Foto: Jeffrey Mayer/AP/Ritzau Scanpix

Der er brud, som man ser komme på miles afstand, og så er der dem, som kommer snigende - og sådan et har skuespillerinden Nicole Kidman og countrysangeren Keith Urban nu stået for.

Kendisparret har nemlig sendt et chok gennem Hollywood ved at gå fra hinanden efter næsten to årtier som mand og kone.

De er således blevet separeret efter 19 års ægteskab.

Det skriver en række amerikanske medier, heriblandt TMZ og Page Six.

Selvom offentligheden altså intet har vidst om bruddet, så skal Nicole Kidman og Keith Urban have boet fra hinanden i et godt stykke tid.

FLUSHING NY- SEPTEMBER 10: **NO NY NEWSPAPERS** Keith Urban and Nicole Kidman are seen watching Novak Djokovic Vs Daniil Medvedev during the men's finals at the 2023 US Open Tennis on Arthur Ashe Stadium at the USTA Billie Jean King National Tennis Center on September 10, 2023 in Flushing Queens. Credit: mpi04/MediaPunch /IPX
Nicole Kidman ønsker angiveligt ikke, at de går fra hinanden.
 Foto: Mpi04/AP/Ritzau Scanpix

Countrysangeren skal således være flyttet ud af deres familiehjem i Nashville i begyndelsen af sommeren og har angiveligt købt en ejendom tæt på.

Anonyme kilder fortæller ligeledes, at bruddet mest er Keith Urbans beslutning, da Nicole Kidman ikke ønsker, at de går fra hinanden.

Ingen af parterne har kommenteret det angivelige brud, og det er uvist, om de har indsendt skilsmissedokumenter.

Kendisparret blev senest set sammen i offentligheden den 20. juni til en fodboldkamp i Nashville, og da Nicole Kidman i august delte et Instagram-opslag med billeder fra hendes sommerferie, var Keith Urban ikke på et eneste af dem.

C Photo by John Barrett/PHOTOlink /MediaPunch /IPX
Kendisserne nåede at danne par i næsten to årtier.
 Foto: Photolink/AP/Ritzau Scanpix

Den seneste gang, Nicole Kidman delte et billede af Keith Urban, var i forbindelse med deres 19 års bryllupsdag tilbage i juni.

Her skrev hun: "Glædelig bryllupsdag, skat" efterfulgt af en hjerteemoji.

De to stjerner mødte hinanden i 2005.

De blev gift året efter og har siden fået børnene Sunday Rose på 17 år og Faith Margaret på 14 år.

Før ægteskabet med Keith Urban var Nicole Kidman gift med skuespiller Tom Cruise. De to var sammen i 11 år fra 1990 til 2001 og har to børn sammen.

Sponsoreret indhold