Indbakken eksploderer med tilbud hos Anders Thimm: - Det stikker helt af

LÆS OGSÅ: Anders Thimm får frække tilbud fra både mænd og kvinder
Anders Thimm har for alvor fået danskerne op af sofaen - og direkte ind i hans DM’s.
”Robinson Ekspeditionen”-deltageren, der tidligere var bejler i ”Landmand søger kærlighed”, vælter sig i beskeder fra både mænd og kvinder, der er klar på lidt mere end bare øjenkontakt over skærmen.
Og Anders selv? Han har absolut ikke tænkt sig at lade indbakken samle støv.
- Jeg tror, folk har holdt lidt igen. Dem der har holdt tilbage med at skrive til mig, ved at det er nu de skal skrive ellers er det for sent, siger han til SE og HØR og lægger ikke skjul på, at han er på jagt efter den store kærlighed.
Siden han kom hjem fra øen, er der fuld knald på kærlighedslivet.
- Jeg snakkede med en pige i går, og min telefon blev bare ved med at sige "bip bip"… Jeg blev nødt til at sætte den på lydløs. Det stikker helt af, griner Anders.
Men selvom Anders i øjeblikket vælter sig i en kærlighedsbuffet, er det ikke kun for sjov.
Den populære reality-deltager leder faktisk efter den eneste ene.
- Jeg drømmer om kone, børn, villa og Volvo en skønne dag, siger han.
Så mens beskederne vælter ind, og telefonen gløder, er det altså ikke udelukket, at Anders’ næste store eventyr ikke bliver på en ø – men i et parcelhus med familieidyl og kærlighed i metermål - eller i et datingprogram.