NFL hiver en kanin op af hatten: Bad Bunny skal optræde ved Super Bowl

Tidligere har gigantnavne som Michael Jackson, Prince, Beyoncé og The Rolling Stones optrådt, og tidligere i år leverede Kendrick Lamar en optræden til historiebøgerne.
Nu er det så blevet offentliggjort, hvem der har fået stafetten ved næste års Super Bowl Half Time Show.
Bad Bunny er navnet, NFL søndag afslørede som hovednavn, når showet løbet af stablet til februar.
Den puertoricanske rapper, sanger og producer er givetvis et stort navn på vores breddegrader, men drager man mod klodens spansktalende lande, så findes der ikke nogen større disse år.
Få artister bliver for tiden streamet mere end den 31-årige slemme kanin. Det til trods er hovedpersonen selv yderst benovet over æren af at få lov til at optræde til pauseshowet.
- Hvad jeg føler, er større end mig selv.
- Det her er for dem, der kom før mig og løb utallige meter, så jeg kunne dukke op og lave en touchdown. Det her er for mit folk, min kultur og vores historie, lyder det fra Bad Bunny selv.
Om Bad Bunny tager nogle "venner" med på scenen, er endnu ikke blevet offentliggjort.
Det er dog mere end regel end en undtagelse, at flere store stjerner deler scenen undervejs.
Her er det måske værd at nævne, at Bad Bunny har lavet musik med store navne som Drake, Cardi B, Rosalia, Dua Lipa og The Weeknd.
Måske de gør den slemme kanin selskab, når der bydes op til dans.