Kendte7 timer siden

Amalie Dollerup og Andreas Jebro har været sammen i 18 år: Her er opskriften til deres kærlighed

Andreas Jebro mener, at han og Amalie Dollerup er gode til at lade hinanden begå fejl
For 18 år siden besluttede Amalie Dollerup, 39, og Andreas Jebro , 41, at det skulle være dem. Og det er det stadig, fordi de husker at give hinanden plads.
For 18 år siden besluttede Amalie Dollerup, 39, og Andreas Jebro, 41, at det skulle være dem. Og det er det stadig, fordi de husker at give hinanden plads.
 Foto: Søren Jul Lamberth

LÆS OGSÅ: Amalie Dollerup og manden overrasker

I den nye omgang af "Sygeplejeskolen” spiller Andreas Jebro på ny turnuseleven Jens Fischer, og i den nye sæson er han fortsat kæreste med Anna, som bliver spillet af Molly Egelind. Men forholdet knirker.

- Hun brug for lige at få lidt plads. Og det er lidt svært for et menneske, der har forelsket sig hovedkult i en kvinde. Så Jens har lidt svært ved at give hende den plads, som hun egentlig har brug for.

- Hvilket gør, at deres forhold begynder at knirke ret meget i krogene. Og derfra, så bliver det sværere og sværere, forklarer han om rollen.

Karakteren Jens’ udfordringer står i skærende kontrast til Jebros eget liv, for efter 18 års parforhold med Amalie Dollerup, har han fundet opskriften på et godt samliv.

Andreas Jebro glæder sig over, at der kommer en ottende sæson af ” Sygeplejeskolen ”, der netop har haft premiere på sæson syv.
Andreas Jebro glæder sig over, at der kommer en ottende sæson af ” Sygeplejeskolen ”, der netop har haft premiere på sæson syv.
 Foto: TV 2 (Mike Kollöffel)

- Amalies og min hemmelighed er måske det der med at kunne give hinanden plads. Jeg synes absolut, at vi kan give hinanden plads.

- Ellers havde jeg nok ikke siddet her 18 år efter. Det er jo det der med at finde en vidunderlig balancegang i at støtte hinanden, bære hinanden, løfte hinanden, og så også lade hinanden få luft, fortæller han til SE og HØR.

- Der skal være plads til at falde og slå sig og lave sin egen fejl og så komme tilbage igen og kunne snakke sammen og være hinandens vidunderlige sparringspartnere, både i livsøjemed, men også arbejde og sådan noget, uddyber han.

Ægteparret elskede at optræde sammen i Sønderborg Sommer Revy.
Ægteparret elskede at optræde sammen i Sønderborg Sommer Revy.
 Foto: Martin Høien

Andreas og Amalie var meget unge, da de fandt sammen.

- Jeg var 23, og hun var 21. Så vi er jo også vokset sammen. Vokset ind i et arbejdsliv, et voksenliv, et udviklingsliv, beretter skuespilleren.

Og her 18 år senere er håbet fortsat, at deres forhold varer ”til døden dem skiller”.

- Jamen forhåbentlig, hvis vi bliver ved med at være gode til at støtte hinanden og løfte hinanden. Man kan jo aldrig sige for evigt og altid, men jeg håber da, at det er for evigt og altid, lyder Jebros ønske.

- Der skal være plads til at falde og slå sig og lave sin egen fejl, lyder rådet fra Andreas Jebro om parforhold.
- Der skal være plads til at falde og slå sig og lave sin egen fejl, lyder rådet fra Andreas Jebro om parforhold.
 Foto: Gregers Overvad

Det skal hænge sammen

Kærligheden blomstrer, og i 2019 kom sønnen August til verden. Og med to skuespillere med skiftende arbejdstider, kan det være svært at få enderne til at mødes.

- Der kan vi rende ind i noget, det er rigtigt. Og der er vi så vidunderligt heldige, at vi både har et bagland, som virkelig, virkelig hjælper os, og som vi har det rigtig, rigtig godt sammen med, og som er meget, meget glade for vores søn, siger han.

I sygeplejeskolen spiller Molly Egelind, 37, Anna, der er kæreste med Jebros rolle.
I sygeplejeskolen spiller Molly Egelind, 37, Anna, der er kæreste med Jebros rolle.
 Foto: TV 2 (Mike Kollöffel)

Forpligtelsen overfor sønnen betyder, at de indimellem må sige nej tak til gode roller, fordi det kolliderer med den andens planer.

- Vi er gode til at give hinanden plads til at sige: ”Okay, hvis du skal lave det her stykke arbejde, så kan jeg godt se, så går det ikke an, at jeg også siger ja til det her”, lyder det fra Andreas.

De to skuespillere viser gerne deres kærlighed til hinanden.
De to skuespillere viser gerne deres kærlighed til hinanden.
 Foto: Mikael Rieck

Skøn at arbejde sammen

Fokus er også fra karriere til familieliv.

- Familien er i hvert fald blevet meget vigtigt, efter August er kommet til.

- Fordi det er jo nemmere at være to og køre parløb og give hinanden plads, men når der er et tredje menneske, som vi skal tage hensyn til, og som vi ønsker at tage hensyn til, og som vi gerne vil være sammen med, så har det vægtet højt i mange konstellationer, hvor vi har skulle finde ud af, jamen, passer det her sammen familiemæssigt? forklarer han.

Derfor var det en velkommen gave, da de begge medvirkede i årets Sønderborg Sommer Revy. For så kunne August komme med.

- Det var en dejlig oplevelse. Vi har arbejdet sammen flere gange.

- Det er heldigvis ikke svært at spille overfor Amalie. Det har det ikke været i nu i hvert fald, siger han om samspillet.

Sponsoreret indhold