Annonce
Kendte28. sep. 2025

Smask! Sanne Salomonsen hyldet af Hanne Boel, Burhan G med flere

Søndag aften modtager Sanne Salomonsen Det Danske Rockakademis hæderspriser sammen med D-A-D. Hyldesten indebar kys og skønsang
Hanne Boel og Sanne Salomonsen i et ømt øjeblik på scenen, hvor rock mama hyldes for sin lange karriere.
Hanne Boel og Sanne Salomonsen i et ømt øjeblik på scenen, hvor rock mama hyldes for sin lange karriere.
 Foto: Mikael Rieck
Annonce

LÆS OGSÅ: Sanne Salomonsen har solgt gården i Gilleleje

Der er godt gang i den i Amager Bio, hvor Det Danske Rockakademi uddeler sine hæderspriser.

På modtagerlisten er Sanne Salomonsen og D-A-D, og rock mama hyldes med fortolkninger af hendes egne sange.

En af de optrædende er Burhan G, som fremfører "Jeg' i live" kun med hjælp fra en mikrofon og klaveret foran sig.

Herefter kaldes Sanne Salomonsen op på scenen for at modtage hæder - og et kæmpe smækkys af kollega og veninde Hanne Boel.

- Det har været en fest hele vejen igennem, siger Sanne Salomonsen om sin lange karriere.

En række solister optræder med prismodtagernes sange. Men de spiller også selv. Her er Sanne i aktion.
En række solister optræder med prismodtagernes sange. Men de spiller også selv. Her er Sanne i aktion.
 Foto: Mikael Rieck
Burhan G har i aftenens anledning iført sig en rock n roll-læderjakke. Lidt varmt, ser det ud til.
Burhan G har i aftenens anledning iført sig en rock n roll-læderjakke. Lidt varmt, ser det ud til.
 Foto: Mikael Rieck

Bryder reglerne

Nu er det tid til, at Sanne Salomonsen også selv optræder. I programmet er der anført en pause efter to sange - men rock mama har andre planer.

Annonce

- Egentlig måtte vi kun spille to numre, men det vil jeg skide på. Jeg er blevet så gammel, så nu gør jeg, hvad der passer mig, lyder det fra Sanne, som straks giver sig til at fyre den af med superhittet "Den, jeg elsker".

Se alle billederne fra aftenen her:

Det Danske Rockakademis hæderspriser 2025

Annonce

Sponsoreret indhold