
Michel Belli om savnet til June og Peter Belli: Sorgen bliver ikke mindre

LÆS OGSÅ: Michel Belli afslører: Har skrevet en sang til ære for Peter Belli
I juni 2023 døde Peter Belli. I marts 2024 rejste hans elskede June efter.
Tilbage står parrets børn - en af dem er musikeren Michel Belli, som nu sætter ord på sorgen over, at hans forældre ikke er her længere.
- Det er jo et kæmpe savn. Der er mange ting i det. Der er både det lag at være forældreløs, som er en ny ting. Den tror jeg sgu aldrig, man vænner sig til. Men sådan er det jo. Og så er der savnet. Savnet bliver ikke mindre, og sorgen bliver egentlig heller ikke mindre, men det udenom bliver større.
- Og så må man få det ud af det, man kan.
Og det udenom er blandt andet Michel Bellis band, Den Syvende Søn, som til april udgivet et nyt album. Men foråret står ikke blot på en turné med den gruppe. Michael tager også ud og optræder med et andet hold for at spille sin fars sange.
- Jeg glæder mig faktisk rigtig meget. Nu har vi lige været samlet for første gang i fredags, det hold, der skal af sted, og jeg tror, det bliver enormt følsomt for mig også. Så vi har snakket om lige at lave nogle pauser, hvor jeg måske ikke lige skal sige så meget, men bare synge og koncentrere mig om det.
- For det bliver jo noget særligt. Fordi det er hans sange, jeg står og synger. Og det bliver også noget særligt at møde ... jeg forventer at møde en stor del af hans publikum - som jeg kan se, fordi de er så søde at skrive til mig på forskellige platforme. De savner ham jo også.

- Så jeg tænker måske lige en gang imellem at kigge ned i gulvet og ikke på dem, der måske har en tåre i øjet nede foran. Men så må vi være i det sammen, og det må forhåbentlig blive enormt smukt.
SE og HØR møder Michel Belli i Amager Bio, hvor Det Danske Rockakademi søndag uddeler sine hæderspriser - og det sted har en ganske særlig betydning for ham.
Det var her, Peter Belli holdt sin sidste koncert, og det var her, hans hyldestkoncert fandt sted.
- For to år siden skulle han have modtaget prisen og havde fået det at vide, inden han gik bort. Og så modtog jeg den. Så det er noget særligt her.
Se alle billederne fra aftenen her:
Det Danske Rockakademis hæderspriser 2025
