Lewis Hamilton i sorg: Ved ikke om Roscoe vågner igen

En af verdens mest kendte hunde svæver lige nu mellem liv og død.
Den syvdobbelte verdensmester i Formel 1 Lewis Hamilton skriver på sin Instagram-profil, at lungebetændelse har lagt hans hund, Roscoe, ned.
Den engelske bulldog er for tiden indlagt på et dyrehospital. Da dyrlægerne for nylig ville undersøge hunden, stoppede Roscoes hjerte med at slå.
- De lykkedes med at få hans hjerterytme tilbage, og nu ligger han i koma.
- Vi ved ikke, om han vil vågne af det. I morgen vil vi forsøge at vække ham. Jeg er ved hans side og vil gerne takke jer alle for jeres bønner og støtte, skriver racerkøren.
Roscoe rejser ofte med Lewis Hamilton rundt i verden, når der skal køres ræs.
Hunden har sin egen Instagram-profil, hvor svimlende 1,3 millioner personer følger med i det lukseriøse hundeliv.
Ifølge biografien på profilen elsker Roscoe frisbee og tennis, og lever desuden en vegansk tilværelse.
Støtten vælter ind til bulldogen, der får tanker fra kæmpestjerner som Demi Lovato, Kris Jenner og Cara Delevingne i kommentarfeltet.
