Reality27. september 2025 (opd. 10 timer siden)

Gustav Salinas ked af det: Manglede mors støtte i "Vild med dans"

Gustav Salinas' mor forventer, at han vinder "Vild med dans" - hun var dog ikke at finde på tilskuerpladserne under sæsonpremieren og hans allerførste svingom i programmet
Gustav Salinas og Karina Frimodt danser sammen i "Vild med dans" 2025.
Gustav Salinas og Karina Frimodt danser sammen i "Vild med dans" 2025.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Gustav under massivt pres: Min mor forventer, jeg vinder

- Et kæmpe pres fra alle - selv min mor var sådan: “Jeg forventer, at du vinder”, lød det med forargelse i stemmen fra Gustav Salinas, da SE og HØR mødte ham tidligere på måneden.

Fredag havde den allersidste sæson af "Vild med dans" premiere, og realitystjernen indtog hele Danmarks dansegulv for første gang.

Men trods moderens store vision for sønnen, måtte man spejde langt efter hende på lægterne.

For hun var desværre ikke til stede for at opleve Gustav Salinas' første trin ved sæsonpremieren - selv om det oprindeligt var planen.

- Hun var ikke med alligevel. Det var meget trist. Det havde jeg håbet, hun var - men forhåbentlig kan hun komme med næste gang, siger Gustav Salinas til SE og HØR lige efter fredagens program.

Heldigvis så mor med hjemmefra. Og har formentlig heppet stort.

Gustav Salinas har i hvert fald gjort sit for at nå hendes tårnhøje forventninger - og har lovet at gøre sig umage hele vejen igennem.

I næste uge kaster han og Karina Frimodt sig ud i en tango.

- Det glæder vi os til.

Sponsoreret indhold