Kendte5 timer siden

To år efter brud: Amanda Bynes har fået ny kæreste

Den tidligere barnestjerne har fundet kærligheden på ny efter bruddet fra sin daværende forlovede
JULY 30th 2023: Actress Amanda Bynes chec
Amanda Bynes har fået sig en ny kæreste.
 Foto: Zz/AP/Ritzau Scanpix

Det har været noget nær nedtur på nedtur for Amanda Bynes de seneste mange år, men nu er der omsider sket noget godt for den tidligere barnestjerne.

Hun har nemlig fundet sig en ny fyr.

Det skriver TMZ.

Ifølge det amerikanske medie har 39-årige Amanda Bynes scoret en forretningsmand ved navn Zachary.

Den 40-årige er ikke kendt af offentligheden, og forholdet mellem ham og skuespillerinden skulle være ret nyt.

Det er dog ikke mere nyt, end at Amanda Bynes har delt et billede af ham på sociale medier, som kan ses herunder:

https://imgix.seoghoer.dk/2025-09-26/3.jpg
Her er Amanda Bynes' nye kæreste.
 Foto: Instagram

Ifølge TMZ blev Amanda Bynes og hendes nye kæreste spottet hånd-i-hånd på gaden i Hollywood tidligere på ugen.

Skuespillerinden har angiveligt været single siden sit brud med sin eksforlovede Paul Michael tilbage i 2023.

Amanda Bynes brød igennem i Nickelodeon-serierne "All That" og "The Amanda Show", men det er ikke nogen hemmelighed, at livet i Hollywood var en stor mundfuld for stjernen.

Hun havde således voldsomme misbrugsproblemer, og i 2012 og 2013 havde hun et komplet sammenbrud, hvor hun blev anholdt for alt fra spritkørsel til stolekastning ud fra 36. etage.

I 2013 blev hun så underkastet et formynderskab, hvorefter hendes mor fungerede som værge i de følgende ni år.

Sponsoreret indhold