KendteI går

Jonatan Spang har skiftet presseperson: - Jeg har ingen kommentar

Midt i sit livs største krise har Jonatan Spang skiftet sin partner gennem mange år Annette Wigandt ud med David Birch
Jonatan Spang er lige nu midt i sit livs største krise.
Jonatan Spang er lige nu midt i sit livs største krise.
 Foto: Thomas Laursen

LÆS OGSÅ: Se klippene: Her er Jonatan Spangs hykleri

Jonatan Spang har i mange år været på alles læber for sin charme, komik og skarpe hjerne, og det er han også lige nu.

Men ikke for noget godt.

Tidligere i dag fortalte han nemlig offentligt, at han som 31-årig havde et seksuelt forhold til en 15-årig pige, som nu beskylder ham for overgreb, der blandt andet involverer kvælertag.

En beskyldning, der har kostet ham jobbet som vært på hitprogrammet "Tæt på sandheden" på DR.

Kort om Jonatan Spang-sagen

Jonatan Spang, 47, er komiker, skuespiller og i dag tidligere vært på DRs satireprogram "Tæt på sandheden" siden 2017.

Han anklages nu for grooming og seksuelt overgreb mod en 15-årig pige i 2009, hvor Spang selv var 31 år og direktør på Nørrebro Teater.

Den i dag 32-årige kvinde henvendte sig til DR i juni 2025 og fortalte om forløbet. DR konfronterede Spang, som afviser overgreb, men erkender, at han “burde have handlet mere ansvarligt” og ikke burde have haft en relation til en mindreårig.

23. september 2025 meddelte DR, at Jonatan Spang ikke længere kan fortsætte som vært på "Tæt på sandheden". Programmets fremtid er uafklaret.

Spang afviser som nævnt overgrebsanklagen, men beklager og undskylder sin adfærd. Han har nu trukket sig fra offentligheden og søgt professionel hjælp.

Grooming blev først strafbart i 2023, men anklagen om seksuelt overgreb i 2009 kan fortsat være aktuel at efterforske og måske retsforsølge, da forældelsesfristen i denne type af sager blev ophævet med tilbagevirkende kraft i 2018.

Kilde: Berlingske og opslag fra Jonatan Spang

SE og HØR kan nu fortælle, at der i kølvandet på hele historien om Spang og den 15-årige pige er sket et skift på hans professionele banehalvdel også.

Han har skiftet sin mangeårige presseperson Annette Wigandt ud med en ny presseperson ved navn David Birch.

Det fremgår af Jonatan Spangs hjemmeside.

Her ses Jonatan Spang i 2009 på Roskilde Festival. Det var dengang, han var sammen med den 15-årige pige.
Her ses Jonatan Spang i 2009 på Roskilde Festival. Det var dengang, han var sammen med den 15-årige pige.
 Foto: Thomas Laursen

Timingen på skiftet af presseperson er besynderlig, og derfor har SE og HØR også rakt ud til både David Birch og Annette Wigandt for at høre, hvad der er op og ned.

Annette Wigandt har ikke svaret os på trods af flere henvendelser, men det har David Birch.

Hvorfor er der sket et skifte?

- Ingen kommentarer.

Har det noget at gøre med den sag, der ruller ind over Jonatan Spang lige nu?

- Ingen kommentarer.

Sponsoreret indhold