
Ærlige A$AP Rocky: – Jeg håber på, at vi får en pige

LÆS OGSÅ: Afslører A$AP Rocky kønnet her?
Baby nummer tre melder meget snart sin ankomst hjemme hos A$AP Rocky og Rihanna, og spørger du den 36-årige rapstjerne, så er der ingen tvivl om, hvad familien håber på, når det kommer til kønnet.
Det fortæller Rocky i et nyt interview med magasinet Elle.
– Jeg håber, det bliver en pige. Det gør jeg virkelig. Vi beder om en pige, siger han ærligt.
Parret har valgt forskellige tilgange til kønnet under de tidligere graviditeter.

– Første gang ville vi vide kønnet. Anden gang ville vi ikke vide det. Tredje gang vil vi heller ikke vide det, før … ja, du ved, fortæller han.
Alligevel har Rocky denne gang en fornemmelse af, at der er lyserøde skyer i vente:
– Jeg føler, det bliver en pige. Denne graviditet er så anderledes end de andre to. Man kan mærke det på oplevelsen. Jeg håber virkelig, det er en lille pige, mand. Jeg har brug for det, siger han med et grin.
For rapperen er det at være far noget af det største i livet.

– Det fedeste i verden er at opdrage en familie og elske dem. At være der, lyder det.
Og netop snakken om en pige fik ny næring i weekenden, da Rihanna og A$AP Rocky deltog i premieren på "Smølferne" i Belgien.
Her blev han spurgt direkte, om det mon var den længe ventede datter, der gemmer sig i Rihannas voksende mave.
– Det er det, mand. Det er det, svarede Rocky uden tøven, inden han løftede en Smølfine-dukke og tilføjede:
– Lige her. Du ved, hvad jeg mener?

Reaktionen har sendt fans i ekstase, og mange tolker det som en direkte bekræftelse på, at superstjerneparret denne gang venter en pige.
"Det er 100 % en pige", skrev en fan på Instagram, mens en anden konstaterede: "Han prøver at spille cool, men han har helt klart afsløret det."
Rihanna, der afslørede sin graviditet på årets Met Gala i maj, har tidligere indrømmet, at hun brændende ønsker sig en pige – men også sagt, at hun ikke ville blive skuffet, hvis hun fik endnu en dreng.
– Hvis det bliver en dreng, så bliver det en dreng, sagde hun sidste år til Interview Magazine og vurderede dengang, at sandsynligheden for endnu en søn lå på hele 75 procent.
