Simon Cowell chokerer: - Hvad er der galt med ham?

Det kan godt være, at Simon Cowell er god til at spotte musikalsk talent, men når det kommer til det der med selv at finde rytmen, så ser han noget mere udfordret ud.
Det var yderst tydeligt, da "X Factor"-guruen forleden medvirkede i Jennifer Hudsons talkshow.
Her skulle han - ligesom alle andre kendte, der deltager - gennem hendes såkaldte "Spirit Tunnel", hvor man til musik danser ned af gangen ind til studiet, mens showets ansatte hepper på.
Og det blev altså til en noget bizar og tåkrummende tv-oplevelse, da Simon Cowell udførte ritualet.
Han lignede faktisk mest af alt Bambi på glatis, da han febrilsk klappede løs på en noget mærkværdig måde, mens han så ekstremt utilpas ud over situationen.
Se episoden herunder:
Klippet er gået viralt på rekordfart på sociale medier, hvor Simon Cowell i bedste talentshow-stil bliver hånet massivt.
- Hvorfor klapper han som en sæl?, skriver en for eksempel.
- Jeg har aldrig nogensinde set en mand klappe sådan, lyder det fra en anden, men andre kalder det for det "mest akavede", de nogensinde har set.
En af de kendisser, der kom noget heldigere ud af Jennifer Hudsons "Spirit Tunnel", er "You"-stjernen Penn Badgley.
Han gik tilbage i april viralt, fordi mange var yderst imponerede over hans dansemoves.
Vurder selv herunder: