Kendte24. september 2025

Har forladt familien under ”Vild med dans”: Peter Løvenkrands bor alene i Danmark

Det har sine ofre at være med i ”Vild med dans”. Og lidt mere for Peter Løvenkrands, som har været nødsaget til at flytte fra familien i Skotland, imens programmet står på
Det kræver sine ofre at være med i "Vild med dans". Det kan Peter Løvenkrands skrive under på, da han har været nødsaget til at flytte væk fra familien for en stund.
 Journalist: Oliver Morell Andersen. Video: Kaspar Wenstrup.

LÆS OGSÅ: Slagtes af bookmakerne: Nu reagerer de

I disse uger gør Peter Løvenkrands alt han kan for at lære at sætte hæl og tå korrekt på et dansegulv.

På fredag gør han nemlig debut i ”Vild med dans”, og her har den tidligere fodboldspiller Jenna Bagge ved sin side.

Men når dansetræningerne er slut om aftenen, og det er tid til at vende snuden hjemad, er det ikke helt det samme for Peter Løvenkrands som de andre nydansere.

Til dagligt bor han nemlig i Skotland sammen med konen Teresa og deres døtre Sophie og Chloe, og det betyder, at han må undvære familien i disse uger for at deltage i ”Vild med dans”.

Det fortæller den tidligere landsholdsspiller til SE og HØR.

- Jeg er flyttet tilbage og bor inde ved Nordhavn. Det er et fantastisk område, og jeg hygger mig virkelig ved at være der, så jeg bor der, imens jeg er i gang med at lave ”Vild med dans”.

Selvom familien er blevet hjemme i Skotland, er det ikke fordi, at Løvenkrands må undvære dem under hele ”Vild med dans”.

De kommer nemlig og støtter.

- De kommer til første liveshow. De er her så meget de nu kan. Min ældste begynder på universitetet i London i denne uge, så hun kan nok ikke være her så mange gange. Og det er nok det samme med min yngste og hendes skole, fordi det er på en fredag. Men min kone er her så mange gange, hun kan.

Lige netop Teresa, Sophie og Chloe har spillet en altafgørende rolle for, at Peter Løvenkrands valgte at takke ja til at deltage i ”Vild med dans”.

Det gjorde også en anden landsholdsstjerne, som Løvenkrands er blevet særdeles gode venner med.

Den historie kan du læse her.

Sponsoreret indhold