Kendte9 timer siden

Michael Olesen begræder "Vild med dans"-stop: - Det fylder en hel del hos mig

Den 43-årige danser tænker meget over, at det bliver hans sidste sæson af "Vild med dans", og derfor skal han nyde hvert sekund
Michael Olesen og Jasmin Lind skal nyde hvert et øjeblik i dette års "Vild med dans". Journalist: Oliver Morell Andersen. Video: Kaspar Wenstrup.
 Michael Olesen og Jasmin Lind

LÆS OGSÅ: Her er hun: Michael Olesen viser kæresten frem for første gang

Når den nye sæson af "Vild med dans" går i luften, bliver det på mange måder en særlig én af slagsen for den erfarne professionelle danser Michael Olesen.

Efter hele 16 sæsoner på dansegulvet er det nemlig sidste gang, han trækker i danseskoene, da TV 2 har besluttet at lukke programmet.

En beslutning, Michael Olesen begræder.

- Det fylder en del hos mig, og jeg minder tit mig selv om det. For eksempel i dag da jeg kørte hen til pressemødet. Det bliver det sidste pressemøde nogensinde. Jeg har lavet 16 før det her, så det her skal nydes, fortalte han, da SE og HØR mødte ham til pressedagen forud for premieren.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-09-22/_HAN5540.jpg
Om Jasmin Lind og Michael Olesen snupper sejren i "Vild med dans", må tiden vise.
 Foto: Hanne Juul

Michael Olesen medvirkede senest i "Vild med dans" i 2022, hvor han dansede med Heidi Frederikke Sigdal. Herefter valgte han at holde en pause fra programmet, da det skulle gå op med familielivet.

Nu vender han så tilbage – med fornyet energi og et klart fokus på at nyde hvert øjeblik.

- Alle tingene skal nydes på en anden måde, og det har jeg virkelig fokus på. For det skal man huske og virkelig sætte pris på, for det kommer ikke igen, lød det fra Michael Olesen.

Michael Olesen har gennem sin "Vild med dans"-karriere formået at stå i finalen hele tre gange, og i sæson 14 tog han sejren sammen med skuespiller Sofie Lassen-Kahlke.

I denne sæson skal han danne par med YouTuber Jasmin Lind, og det bliver spændende at se, om makkerparret kan danse sig hele vejen til finalen – og måske endnu en sejr.

"Vild med dans" har premiere på TV 2 fredag 26. september, og man kan som altid følge dækningen af programmet på sh.dk.

Sponsoreret indhold