Kendte22. september 2025

Nyt regnskab afslører: Millionsucces for Trine Gadeberg og Kasper Le Fevre

De danske entertainere har haft godt gang i biksen sidste år
Trine Gadeberg og Kasper Le Fevre blev gift i 2014.
Trine Gadeberg og Kasper Le Fevre blev gift i 2014.
 Foto: Martin Høien

LÆS OGSÅ: Trine Gadeberg kæmper med vaginal tørhed

De kører partnerskab både privat og professionelt, og i hvert fald i forhold til sidstnævnte har der været stor succes det seneste år for Trine Gadeberg og Kasper Le Fevre.

Det afslører et nyt regnskab fra parrets fælles firma, YadaYadaYada ApS, som de hver ejer halvdelen af.

Regnskabet dækker perioden 1. juli 2024 til 30. juni 2025 og viser en bruttofortjeneste på 2.087.518, hvilket er lige knap 100.000 kroner færre end året før.

Samlet set endte regnskabsåret med et overskud på 464.662 kroner før skat.

Den største udgiftspost var lønninger til de tre ansatte, hvor man må formode, at Trine Gadeberg og Kasper Le Fevre er to af disse. I alt er der gået 1.496.321 kroner i løn og pension til de tre.

Hvis de alle tre har fået lige meget, svarer det til, at hver har fået udbetaling 41.564 kroner om måneden i perioden.

Det var dog ikke helt nok for Trine Gadeberg og Kasper Le Fevre, som derudover også deler et udbytte på 450.000 kroner i forbindelse med regnskabet.

Egenkapitalen i firmaet lød ved udgangen af juni 2025 på 2.354.054 kroner.

Trine Gadeberg er kendt for sin rolle som Pyt i tv-julekalenderen "Nissernes Ø", ligesom hun medvirket i TV3-programmerne "Masterchef" og "Masterchef Grill".

I 2000 deltog hun desuden i Dansk Melodi Grand Prix.

Kasper Le Fevre er skuespiller og komiker og især kendt som en del af improgruppen Specialklassen.

Parret, der blev gift i 2014, udgav tidligere i år bogen "Jagten på den hvide dame" om hjemsøgte slotte og herregårde i Danmark.

Sponsoreret indhold