Annonce
Sport22. september 2025

20 års forskel: Den tidligere fodboldspiller John Arne Riise viser ny kæreste frem

John Arne Riise overraskede i den grad på den røde løber
John Arne Riise tog både hjem med sin nye kæreste og en pris.
John Arne Riise tog både hjem med sin nye kæreste og en pris ved Reality Awards.
 Foto: Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: John Arne Riise om kendislivet: - Jeg har siddet alene hjemme og grædt

I denne weekend var der SE og HØR Reality Awards i Norge.

Og den anledning brugte den tidligere fodboldstjerne John Arne Riise til at afsløre sit nye forhold.

Med sig på den røde løber havde han nemlig sin nye kæreste.

Det skriver norsk SE og HØR.

Ifølge dem var det den tidligere hårdtsparkende Liverpool-back, som stod for aftenens største overraskelse.

Og det i form af unge Hedda Ulveraken.

- Hun er ikke så offentlig, og jeg har bevidst valgt at holde privatlivet skjult, men jeg er nomineret her, og vi skal hygge os og have en dejlig aften, og så tager jeg selvfølgelig madammen med, siger han til mediet.

Hedda Ulveraker og John Arne Riise tog fusen på den fremmødte presse.
Hedda Ulveraker og John Arne Riise tog fusen på den fremmødte presse.
 Foto: Ritzau Scanpix

Og man må give ham, at hun ikke er særlig offentlig. Det har nemlig ikke været muligt for os at finde hendes præcise alder.

Annonce

Men tilbage i februar medvirkede hun i en podcast, hvori det fremgår, at hun på det tidspunkt var 24.

Så vi ved, at hun nu enten er 24 eller 25 år.

Dermed har den 44-årige fodboldpensionist fundet sig en kæreste, som er omkring 20 år yngre end ham.

Og det er nu også ganske fortjent.

Sidste år gennemgik John Arne Riise nemlig et intet mindre end imponerende vægttab.

Annonce

Fodboldikonet brugte 16 uger på at smide de ekstra kilo. Det skete i forbindelse med norske tv-program ”16 ugers helvede”.

- Jeg er ekstremt glad for den anstrengelse, jeg har lagt i at gøre mit liv bedre. En uge mere, og så er tv-showet ovre, men min livsstil kommer til at fortsætte, lød det på Instagram efter det flotte vægttab.

John Arne Riise har været gift tre gange tidligere.

Annonce

Senest var han gift med Louise Angelica, og det ægteskab varede fra 2014 til 2021.

Sammen fik de sønnen Colin.

Efter bruddet fandt hun ret hurtigt kærligheden på ny i kendismanageren David Eriksen.

Han har blandt andet et realityprogram, hvor seerne følger ham og familien.

I den fjerde sæson optræder Louise Angelica også.

Og det var John Arne Riise alt andet end imponeret over.

Annonce

- Jeg er glad for, at det ikke er mig, har han sagt til Nettavisen.

Nu har John Arne Riise så også fundet kærligheden på ny.

Mon fjerde gang bliver lykkens gang for den temperamentsfulde nordmand?

Annonce

Sponsoreret indhold