Streaming22. september 2025

TV-baronessen er tilbage! Her får "Caroline & Dr. Kølle" premiere

Efter lang tids pause fra TV er den tidligere baronesse – Caroline Fleming – tilbage på skærmen med den nye programserie "Caroline & Dr. Kølle"
Frederik Kølle og Caroline Fleming må gå på kompromis med hinanden og deres prioriteringer, når de både deler privatliv og karriere.
Frederik Kølle og Caroline Fleming må gå på kompromis med hinanden og deres prioriteringer, når de både deler privatliv og karriere.
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Baronessen fra pengetanken: Caroline Flemings søde liv i fare

Den tidligere baronesse Caroline Fleming og hendes nye kæreste – plastikkirurgen Frederik Kølle – lever et liv fyldt med luksus, kærlighed og store ambitioner.

Sammen har de nemlig kastet sig ud i et high-end forretningseventyr og åbnet skønhedsklinikken Caolín i Charlottenlund, hvor de drømmer om at sætte nye standarder for skønhedsbehandlinger og skabe et brand, der skinner langt ud over Strandvejen.

Netop det er omdrejningspunktet i den nye Viaplay-serie "Caroline & Dr. Kølle", som er TV-baronessens comeback til skærmen.

- Serien inviterer os helt tæt på et par, der forsøger at få kærligheden, familielivet med sammenbragte børn og en nystartet virksomhed til at gå op i en højere enhed. Alt sammen under offentlighedens konstante bevågenhed, skriver Viaplay blandt andet.

- Vi er med, når de tager på romantisk weekend i London, hvor Caroline har tilbragt mange år, og når de skal have den nystartede klinik til at blive en succes. For hver krone tæller, når man starter fra bunden – selv med en glamourøs facade.

Caolín har netop haft en underskudsstart og er kommet ud af sit første leveår med et minus på 8,7 millioner kroner.

Caroline Fleming og Dr. Kølle er blevet fulgt af et kamerahold, mens de prøver at finde fodfæste både privat og professionelt i reality fra den absolutte overklasse i Danmark: "Caroline & Dr. Kølle".
Caroline Fleming og Dr. Kølle er blevet fulgt af et kamerahold, mens de prøver at finde fodfæste både privat og professionelt i reality fra den absolutte overklasse i Danmark: "Caroline & Dr. Kølle".
 Foto: Janus Nielsen / Viaplay

Hvor meget vi kommer ind under kitlen på følelserne i den sag, kan ses, når "Caroline & Dr. Kølle" har premiere torsdag 16. oktober klokken 20 på Viaplay og TV3.

Tv-tjenesten lover dog både fascination, forargelse og underholdning i serien om parrets liv i "overflod".

Sponsoreret indhold