Fans i chok til maratonløb: Er det Harry Styles?!

Hvis du var en af de mange løbeglade mennesker, der deltog i Berlin Marathon i weekenden, så kunne du være, du skulle have kigget lidt mere på dine medløbere.
I så fald kunne du nemlig måske have spottet ingen anden verdensstjernen Harry Styles.
Den 31-årige sanger og skuespiller var således én af de 50.000, der søndag indtog den tyske hovedstad i løbesko.
Det skriver flere udenlandske medier, heriblandt Daily Mail, efter der er dukket billeder af stjernen på sociale medier.
Harry Styles havde da ellers gjort sit for ikke at blive opdaget ved at løbe under det falske navn "Sted Sarandos", ligesom han var iført solbriller og et pandebånd.

Ikke desto mindre blev han altså spottet i fuld vigør med nummeret 31261 på brystet.
Derudover har den paralympiske atlet Richard Whitehead delt et billede på Instagram af sig selv og stjernen ved målstregen.
Man skulle dog være hurtig, hvis man ville følge med Harry Styles i løbet.
Den tidligere "One Direction"-sanger formåede nemlig at løbe de 42 kilometer på under tre timer, da han kom ind i tiden 2 timer og 59 minutter.

Det er ikke første gang, Harry Styles løber et maraton.
Tilbage i marts deltog han i Tokyo Marathon, hvor han løb de 42 kilometer på tre timer og 24 minutter.