Kendte20. september 2025

Peter Gantzler rykker til USA: Skal gå i klasse med sin datter

Inden længe flyver Peter Gantzler og datteren Rosa til USA for at dygtiggøre sig inden for skuespil. Her skal far og datter gå i klasse sammen
Peter Gantzler, Rosa Gantzler
Peter Gantzler og datteren Rosa skal snart gå i klasse sammen.
 Foto: Mikael Rieck
Annonce

LÆS OGSÅ: JENNA BAGGE I PROBLEMER EFTER FØDSLEN

Man bliver aldrig for gammel til at lære. I hvert fald ikke hvis du spørger Peter Gantzler.

Om et par måneder tager den 66-årige skuespiller afsted på et nyt eventyr, og det gør han sammen med sin datter Rosa, som også er skuespiller.

- Rosa og jeg skal på skuespillerskole i Los Angeles sammen. Det glæder jeg mig rigtig meget til, fortæller Gantzler senior, da SE og HØR møder ham og datteren på den røde løber til premieren på "De vilde kaniner".

- Da jeg var ung efter teaterskolen, følte jeg, at jeg havde brug for det der method acting, så jeg tog til USA, og det var den største oplevelse rent undervisningsmæssigt, jeg nogensinde har haft.

Annonce

Peter Gantzler håber naturligvis, at hans datter får en lige så stor oplevelse, som han havde, da han for efterhånden mange år siden krydsede atlanten for første gang.

Sikkert er det dog, at filmfavoritten glæder sig til 14 dages intens skoleophold i staterne med Rosa.

- Uanset om hun skal fortsætte i den retning (med skuespil red.) eller ej, synes jeg, det kunne være fantastisk at få den oplevelse sammen med hende, lyder det fra den stolte far.

Annonce

Far og datter sætter kursen mod USA den 1. december, hvor der venter to uger på skolebænken.

Her får Peter og Rosa rigeligt med tid sammen, for de skal nemlig gå i samme klasse under kurset.

- Vi skal gå i samme klasse. Det lyder ret sindssygt, jeg kan godt høre det. Jeg har ikke hørt om nogen, der har gjort det før, men jeg glæder mig, siger han med et stort smil.

Annonce

Sponsoreret indhold