Hollywood19. september 2025

Romancen blomstrer: Jessica Alba kysser løs på ny kæreste

Jessica Alba har fundet gnisten igen efter skilsmissen og bruger nu så meget tid, hun overhovedet kan med sin nye flamme Danny Ramirez
Jessica Alba til finalen i herrernes single ved US Open, hvor hun også havde sin nye flamme med.
Jessica Alba til finalen i herrernes single ved US Open, hvor hun også havde sin nye flamme med.
 Foto: Zz/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Se billederne: Jessica Alba kysser løs på sin 12 år yngre flamme

Efter 17 års ægteskab og måneder med rygter kunne Jessica Alba i januar endelig bekræfte, at det var slut mellem hende og ægtemanden Cash Warren.

Nu, bare ni måneder efter bruddet, ser den 44-årige "Honey"-stjerne dog ud til at have fundet kærligheden igen.

Og denne gang er det en ti år yngre skuespiller, der har fanget hendes hjerte: den 33-årige Danny Ramirez, bedst kendt fra "Top Gun: Maverick" og Marvel-filmen "Captain America: Brave New World".

De seneste uger er Jessica og Danny blevet spottet flere gange, og torsdag eftermiddag i New York kunne paparazzifotografer dokumentere, at de to bestemt ikke skjuler deres følelser.

Parret kunne ikke holde fingrene fra hinanden, da de blev spottet i New York torsdag eftermiddag.
Parret kunne ikke holde fingrene fra hinanden, da de blev spottet i New York torsdag eftermiddag.
 Foto: Agny/Backgrid/Ritzau Scanpix

Mens de shoppede i byens gader, stjal de sig til søde kys midt i menneskemylderet. Jessica holdt stilen i grå bukser, hvid top og en navyblå skjorte, mens Danny matchede med denimjakke, stribet skjorte og cremefarvede bukser.

Aftenen før havde parret fejret Dannys 33-års fødselsdag med en bytur i The Big Apple, og ifølge kilder tæt på duoen er de nærmest uadskillelige i øjeblikket.

Der blev også uddelt kys ved US Open-finalen.
Der blev også uddelt kys ved US Open-finalen.
 Foto: Agny/Backgrid/Ritzau Scanpix

Rygterne om et forhold begyndte allerede i sommer, da de blev spottet sammen på en flyafgang fra Cancun til Los Angeles. Kort efter bekræftede en kilde, at venskabet var udviklet til noget mere.

– Jessica har ikke været en del af datinglivet i årtier, så lige nu nyder hun bare at have det sjovt, har en insider tidligere meddelt Us Weekly.

Jessica Alba og eksmanden Cash Warren mødte hinanden i 2004 på settet til filmen "Fantastic Four", hvor Cash arbejdede som produktionsassistent, og de begyndte hurtigt at date.

Jessica Alba og Cash Warren med deres tre børn.
Jessica Alba og Cash Warren med deres tre børn.
 Foto: Instagram/jessicaalba

Brylluppet fire år senere var en intim og enkel ceremoni, kort før de bød deres første datter, Honor, velkommen til verden. Senere blev de også forældre til Haven Garner og Hayes.

Sponsoreret indhold