Ellers tak! Sissal skal ikke bede om flere dickpics
LÆS OGSÅ: TV 2 lukker "Vild med dans": Nydanserne vidste intet
Man skal passe på med, hvad man beder om, man risikerer bare at få det.
Det ved Sissal alt om. For da hun i foråret kom for skade at udbryde: “Please send flere dickpics” i et interview med Ekstra Bladet, blev hun efterfølgende bestormet med adskillige billeder af bare dillere i indbakken.
Det skete i kølvandet på hendes optræden i Eurovision, og inden længe vender hun retur på skærmen, når hun og Eugene Miu tager det første chassé ud på hele Danmarks dansegulv.
Da SE og HØR mødte spradebassen fra Færøerne til pressemøde på “Vild med dans” fredag formiddag, ville vores udsendte vide, om hun troede hendes medvirken i danseprogrammet ville åbne op for en ny sending af upassende fotografier.
- Jeg håber ikke, men ved du hvad? Der er faktisk ikke blevet sendt nogen længe. Det er kun spørgsmål om dates, lød det fra Sissal, som understregede, at mændene derude ikke skal sende flere billeder.
- Ellers tak. Det skal jeg ikke bede om. Det skal jeg ikke bede om.
Det er ikke, fordi der er en special someone i sangerindens liv. Singlesilden har det bare dejligt uden en mand.
- Jeg synes virkelig, det er vigtigt at huske, at det er et værdigt liv at være single.
Selv om Sissal ikke nyder tosomheden med en mand, mangler hun ingenlunde kærlighed i sit liv.
- Jeg har det sådan, at jeg har så meget kærlighed omkring mig af venner og familie og generelt af mennesker. Det vigtigste er ikke at have en person at læne sig op ad - man skal kunne læne sig op ad sig selv, og det kan det andet være ekstra, lyder det.
For man kan få kærlighed mange steder fra, som hun pointerer.
- Man siger, man gerne vil dele livet med nogen, og det vil jeg jo også, men jeg deler det jo også med mange af mine nærmeste uanset.
Se hele videoen øverst i artiklen.