Kendte4 timer siden

Blev kun 46 år: Skuespilleren Brad Everett Young er død

Den amerikanske skuespiller og fotograf Brad Everett Young er død i et biluheld i Los Angeles
Brad Everett Young er død i en alder af kun 46 år.
Brad Everett Young er død i en alder af kun 46 år.
 Foto: MEGA

Den amerikanske skuespiller og fotograf Brad Everett Young er død.

Skuespilleren, der har medvirket i store serier og film som "Grey's Anatomy", "Jurassic Park III" og "Charlie's Angels", blev kun 46 år.

Det fortæller publicist Paul Christensen i et LinkedIn-opslag, mens også The Hollywood Reporter kan bekræfte dødsfaldet.

Brad Everett Young døde i et biluheld mandag 15. september, hvor han blev erklæret død på stedet.

Han har i de senere år forfulgt sin passion som fotograf på de røde løbere i Hollywood til store premiere, velgørenhedesarrangementer og gallafester.

"Det er med dyb sorg, at vi deler nyheden om Brad Everett Youngs død - fotograf, skuespiller, influencer og forkæmper for kunstuddannelse - som tragisk mistede livet i en trafikulykke den 15. september 2025," skriver Paul Christensen i opslaget på LinkedIn.

"Han levede sin mission om at holde kreativiteten i live, og hans arv vil fortsætte gennem Dream Loud Official," skriver Paul Christensen.

Brad Everett Young grundlagde Dream Loud Official, der dedikerede sig til at bevare musik- og kunstundervisningen på skoler i hele USA. Her sigtede han efter at inspirere studerende, lærere og kunstnere om, at "kreativitet ikke er en luksus, men en essentiel del af uddannelse."

"Vores tanker og medfølelse går til hans familie og kære i denne sorgens tid. Når vi husker Brad, må vi ære hans arv ved at holde kunst og musik i live i skolerne, fortsætte Dream Louds mission og fejre kreativitet i hvert øjeblik," slutter Paul Christensen opslaget på LinkedIn.

Sponsoreret indhold