Annonce
Robinson Ekspeditionen22. september 2025

Marco Manzionna fra "Robinson Ekspeditionen" bryder tavsheden: - Jeg var bange

Vold, pistoler og knive var en del af Marco Manzionnas ungdom - men over for sine forældre forblev det usagt
I et stort interview med SE og HØR fortæller Marco Manzionna nu om sit liv i et miljø, hvor stoffer og kriminalitet smeltede så tæt sammen, at det kunne have kostet ham meget dyrt.
 Video: SE og HØR/Journalist: Frederikke Stage
Annonce

LÆS OGSÅ: Robert Hansen fra "Robinson" afslører hård opvækst med stoffer: Rikke reddede mig

31-årige Marco Manzionna er i dag kendt som deltager i "Robinson Ekspeditionen".

Men bag tv-eventyret gemmer sig en historie, de færreste kender. En ungdom præget af vold, våben, stoffer - og oplevelser så ekstreme, at han i mange år holdt dem skjult for sin familie.

Annonce

- Jeg synes, det var mere flovt end sejt, jeg synes ikke det var særligt sejt. Heller ikke i dag, siger Marco Manzionna.

For første gang fortæller Marco nu i et stort interview med SE og HØR om den tid, der kunne have kostet ham livet, men for Marco blev vold og knive hverdagskost i teenageårene.

Han har set og oplevet ting, de færreste kan forestille sig hører til i en teenagers hverdag.

Annonce

- Jeg har set folk få tæsk, jeg har set folk blive stukket. Jeg har set folk blive kørt ned. Listen er lang. Jeg har set folk få klippet lemmer over, siger Marco.

Flere gange er han også selv blevet truet med både pistol og kniv, men aldrig været ude for livsfare, fortæller han.

Selvom han aldrig delte de værste detaljer med sine forældre, er han ikke i tvivl om, at især hans mor anede, at der foregik noget.

Annonce

- Min mor er ikke dum, siger Marco og tilføjer:

- Jeg kunne ikke snakke med mine forældre om det. Jeg har aldrig fortalt dem om pistoler og våben. Jeg synes ikke, det er særlig sejt.

Møderne med våben og vold satte dybe spor, og Marco husker særligt en nat, hvor en bil rullede op på siden af ham, vinduet blev rullet ned og en pistol blev peget direkte mod ham.

Annonce

- Jeg vil ikke udelukke, at jeg har været bange på et tidspunkt, jeg tror til gengæld det har hærdet mig, til den jeg er i dag og gjort mig mere rolig.

Marco Manzionna har set og oplevet det meste i sin barndom, nu vil han gerne inspirerer andre unge med sin fortælling.
Marco Manzionna har set og oplevet det meste i sin barndom, nu vil han gerne inspirerer andre unge med sin fortælling.
 Foto: Søren Jul Lamberth

I dag er Marco langt fra den kaotiske ungdom. Han har lagt volden bag sig og bruger sin fortid til at stå stærkere - og til at hjælpe andre.

Som lærer bruger han sine erfaringer til at møde unge med forståelse, styrke og viljen til at vise, at man altid kan vælge en ny vej i livet.

Se hele interviewet i videoen øverst i artiklen.

Annonce

Sponsoreret indhold