Krimi5 timer siden

Betjente med maskinpistoler til stede ved kirke i Nykøbing

Politiet er massivt til stede ved Nykøbing Kirke i Nykøbing Sjælland onsdag eftermiddag. De leder efter en person i området, lyder det

Politiet har afspærret et større område ved Nykøbing Kirke onsdag eftermiddag.

Det sker på baggrund af en anmeldelse, som Midt- og Vestsjællands Politi modtog tidligere i dag.

Det oplyser politikredsen til TV2 ØST.

Politiet leder angiveligt efter en person i området, og det har fået dem til at trække maskinpistoler.

En del af området er lige nu afspærret omkring kirken, og bustrafikken er blevet bedt om at køre en anden rute.

Eftersøgningen foregår i et par timer endnu, lyder meldingen.

Sponsoreret indhold