Krimi4 timer siden

Levakovic-medlemmer i Tivoli: Stjal med arme og ben ifølge politiet

I hvert fald to medlemmer af Levakovic familien var sidste år en tur i Tivoli - men ikke uden at stjæle med arme og ben, mener politiet
Tivoli byder normalvis på hyggelige stunder med familien - men for to medlemmer af Levakovic-klanen fulgte der sidste år flere anklager om tyveri med i oplevelsen. Nu skal de snart for retten.
Tivoli byder normalvis på hyggelige stunder med familien - men for to medlemmer af Levakovic-klanen fulgte der sidste år flere anklager om tyveri med i oplevelsen. Nu skal de snart for retten.
 Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en fortrolig mail til patrick@sh.dk

LÆS OGSÅ: Prøvede at røve 102-årig kvinde: Nu er Levakovic-familien dømt igen

Silvia Winther og Chanel Sommer.

Det lyder jo egentlig som to almindelige kvinder, men de to kvinder har en meget blakket fortid tilfælles.

De har nemlig begge taget navneforandring inden for den seneste årrække - før i tiden hed de begge Levakovic til efternavn.

Den berygtede familieklan er de seneste mange år igen og igen blevet dømt rundt om i landets retssale. Så sent som i april sidste år blev Chanel Sommer for eksempel idømt et års fængsel samt udvisning af Danmark.

Men det forhindrer ikke den tidligere Levakovic i at være involveret i en ny straffesag, som skal for Københavns Byret i næste uge.

Det viser et anklageskrift, som SE og HØR er i besiddelse af.

Her er Chanel Sommer og Silvia Winther begge tiltalt i en sag med otte forskellige forhold, der blandt andet indeholder anklager om voldsomme trusler mod en socialrådgiver, tricktyveri, indbrudstyveri og adskillige tyverier under en tur i Tivoli.

Københavns Byret
Sagen mod de tre kvinder skal køre i Københavns Byret i næste uge - de to Levakovic-kvinder er særdeles velkendte i det danske retssystem.
 Foto: Jesper Sunesen / Aller Medier

- Jeg brænder hele kommunen ned

Silvia Winther - der tidligere hed Silvia Levakovic - er tiltalt i alle otte forhold i sagen.

Hun anklages blandt andet for at have stjålet varer i Silvan på Fisketorvet for 4.850 kroner i juni 2024, ligesom hun er tiltalt for at have forsøgt at begå et tricktyveri i et privat hjem i august samme år i det centrale København, som dog mislykkedes, fordi ofrene fattede mistanke og lukkede døren til lejligheden.

Silvia Winther blev tilbage i 2021 idømt fem års fængsel for blandt andet tricktyveri og røveri.

I den nye sag er den tidligere Levakovic også tiltalt for at have truet en socialrådgiver på en kommune på den københavnske vestegn 14. august sidste år.

- Jeg brænder hele kommunen ned, hvis I anbringer X (navn udeladt red.), lød den alvorlige trussel ifølge anklageskriftet i sagen.

Præcis en måned senere mener politiet, at det lykkedes Silvia Winther sammen med uidentificerede gerningsmænd at have stjålet 17.000 kroner i kontantet, et pas og et hævekort under et tricktyveri i et privat hjem i København.

Her kom de angiveligt ind i lejligheden under påskud af at de skulle tilse en vandskade i ofrenes køkken.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-09-17/20230331-130806-L-1920x1280web.jpg
Ifølge politiet stjal de tre kvinder med arme og ben, da de sidste år var i Tivoli. Tyverierne stoppede angiveligt efter et besøg i Det Japanske Tårn i forlystelsesparken, hvor en ekspedient opdagede kvinderne, fremgår det af anklageskriftet.
 Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Levakovic-klanen i Tivoli: Stjal turpas, bolcher, slikkepinde og kandiserede æbler

Sagskompleksets sidste fire forhold handler alle om et besøg i verdens ældste forlystelsespark, Tivoli.

Her var Silvia Winther og Chanel Sommer - der tidligere gik under navnet Cinoni Levakovic - i den populære forlystelsespark 18. oktober sidste år.

Sammen med en tredje kvinde er de tiltalt for at have begået hele fire tyverier under deres besøg i Tivoli.

Omkring klokken 17.40 lykkedes det ifølge politiet for de tre kvinder at stjæle et enkelt turpas i Ballonboderne.

En time senere - i bolchekogeriet - lykkedes det dem angiveligt at stjæle ni poser med bolcher, otte slikkepinde og to pynteglas til en værdi af 809 kroner.

Pige får turpas på som armbånd i Tivoli i indgangen
Ifølge politiet begik de to tidligere Levakovic-kvinder flere tricktyverier under deres besøg i Tivoli. Flere gange lykkedes det dem angiveligt at forvirre medarbejderne så meget, at de kunne stjæle fra de forskellige boder. I et enkelt tilfælde benyttede de også en barnevogn, fremgår det af anklageskriftet.
 Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix

Cirka tyve minutter senere var de tre så på spil i Arkadens Isbod i Tivoli, hvor de ifølge politiet stjal fem kandiserede æbler til en værdi af 210 kroner.

Klokken 19.30 forsøgte de så at slå til igen, da de prøvede at stjæle to colaer i området ved Det Japanske Tårn i forlystelsesparken.

Her blev tyveriet dog opdaget af en vaks ekspedient, der afkrævede de tre kvinder 90 kroner for de to colaer - det fremgår dog ikke af anklageskriftet, om de også endte med at betale for sodavandene.

Chanel Sommer blev sidste år idømt et års fængsel og udvisning af Danmark for blandt andet tricktyveri - en dom, hun endte med at anke.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf til kvinderne, hvis de ender med at blive dømt i sagen, der skal for Københavns Byret i næste uge.

SE og HØR har forsøgt at få en kommentar fra de to kvinders forsvarer - de er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Sponsoreret indhold