
Julie Scaglione tilbage på banen efter 15 hårde måneder: – Det har været megahårdt

LÆS OGSÅ: Helena Elver taler ud: – Det er forfærdeligt
Fra himmel til helvede.
Sådan kan man godt tillade sig at beskrive forskellen på Julie Scagliones december i 2023 og så januar i 2024.
I december 2023 fik den unge venstre back VM-debut for Danmark, men i januar gik alt galt, da hun rev korsbåndet over i en kamp for Ikast.

Men efter 15 hårde måneder – både fysisk og psykisk – er Scaglione tilbage på håndboldbanen, og på landsholdet.
Alene det faktum, at hun i opstarten til denne sæson i Ikast Håndbold, faktisk kunne tænke 100 procent på håndbolden, får smilet frem hos den 21-årige profil.
- Det har været dejligt, at jeg endelig kunne få en normal opstart igen. Det har været en lang, hård og sej kamp. Det har været dejligt at spille en masse kampe og få noget ansvar og spilletid, fortæller en glad Scaglione til SE og HØR.
Hvad har været det bedste ved at være helt med i opstarten igen?
- Jeg tror bare, at det er det hele. Det er megasjovt at spille håndbold, så jeg har bare savnet følelsen af at træne og spille en ordentlig kamp igen og ikke kun skulle stå i et styrkelokale.

- Og så er det også dejligt at kunne være med på bænken igen og støtte pigerne på en anden måde, end man gør bag bænken.
Hård mental kamp
Der skal en stærk psyke til at rejse sig op igen, efter den modstand som Julie Scaglione har mødt i en tidlig alder i håndboldkarrieren.
Nu står hun på den anden side, og her er hun også sikker på, at hun er kommet stærkere ud efter de 15 hårde måneder på sidelinjen.
- Det har helt sikkert styrket mig mentalt. Mange mennesker siger, at man lærer meget om sig selv i sådan et forløb, og det ved jeg ikke, om jeg troede på i starten, men det gør jeg dælme nu. Jeg har set virkelig mange sider af mig selv, hvor jeg tænkte: ”hvor kommer det fra?”. Så det har været spændende, men også megahårdt.
- Når man står i styrkelokalet for 70. dag i streg, er det ikke sjovt. I starten af et korsbåndsskadesforløb går det hurtigt, og der er mange ting, der er nye og hele tiden noget, man kan gøre bedre, hvor det ikke er på samme måde i midten og slutningen af forløbet. Der skal man bare styrketræne, og det skal være hårdere og hårdere, og det kunne jeg mærke var svært. Dem, der kender mig, ved, at jeg ikke er den, der er mest i styrkelokalet, så det skulle jeg også vænne mig til.
Selvom Julie Scaglione står på den anden side af skadesforløbet, er der en ting, som man særligt skal vænne sig til.
At slippe bagtankerne om, at det kan gå galt igen.
- De første gange, hvor jeg skulle træne fuldt med kunne jeg godt mærke det. Jeg følte ikke, at mit skud blev særligt godt, for jeg koncentrerede mig så meget om landingen. Det gik mig en lille smule på, men jeg var virkelig også fokuseret på, at der ikke skulle ske noget med mit knæ.
- Man skulle lige over frygten om at lande forkert igen, og det er også en del af processen. Og det tænker jeg også er meget naturligt.
På lørdag får hun muligheden for at fokusere på både skuddet og landingen i den røde trøje, når Helle Thomsens tropper møder Island i Frederikshavn.