Sport6 timer siden

Conrad Harder drømmer om kontrakt til kæresten: Er flyttet med til Leipzig

Fodboldspillerens kæreste er taget med til det tyske, hvor hun lige nu kæmper for selv at få en kontrakt
Conrad Harder og kæresten Emma Jensen på tribunen til opgøret mellem RB Leipzig og Bayern München i kvinde-Bundesligaen. 
Conrad Harder og kæresten Emma Jensen på tribunen til opgøret mellem RB Leipzig og Bayern München i kvinde-Bundesligaen.
 Foto: Imago/Ritzau Scanpix

20-årige Conrad Harder brugte sommerens transfervindue på at skifte portugisiske Sporting Lissabon ud med tyske RB Leipzig.

Med sig til det tyske har han taget fodboldkæresten Emma Jensen, der lige nu står uden klub. Til gengæld træner hun lige nu med RB Leipzigs kvindehold, for hvem hun håber at gøre så god en figur på træningsbanen, at de disker op med en kontrakt.

Det skriver Bild.

- Emma har ikke nogen kontrakt og er flyttet til Leipzig med mig. Vi kan forhåbentlig finde noget til hende her, fortæller Conrad Harder til det tyske medie.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-09-17/Harder.JPG
Emma Jensen (I midten til højre, red.) var med, da Conrad Harder skrev under med RB Leipzig.
 Foto: Instagram @Conrad.Harder

Emma Jensen har tidligere spillet i FC København, men drog i sommer til Portugal for spille en i klub nær kæresten.

Det blev en kort fornøjelse, for få uger senere skrev Harder under med RB Leipzig, og nu er parret altså taget sammen til det tyske.

Nu er drømmen så, at de to snart vil kunne kalde sig et rigtigt RB Leipzig-par.

Sponsoreret indhold