Kendte9 timer siden

Vild plakat: Justin Bieber giver koncert på Coachella

Den 31-årige verdensstjerne har ikke spillet koncerter siden 2023, men når den californiske festival Coachella løber af stablen, vender han tilbage på livescenen
Den canadiske megastjerne Justin Bieber skal spille på Coachella i 2026.
Den canadiske megastjerne Justin Bieber skal spille på Coachella i 2026.
 Foto: Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Chok: Justin Bieber lammet i ansigtet

Plakaten til næste års udgave af Coachella er netop blevet afsløret.

Programmet er som altid spækket med tidens hotteste navne, men alligevel er der et, der særligt springer i øjnene. Den dobbeltalbum-aktuelle Justin Bieber skal nemlig give koncert om lørdagen.

Det fremgår af den fulde plakat, som Coachella har delt på Instagram.

Den 31-årige popstjerne har ikke spillet live siden marts 2023, hvor han aflyste sin verdensturné, da han var ramt af Ramsay Hunts-syndrom.

En sygdom, som medførte, at verdensstjernen i en periode oplevede lammelse i store dele af ansigtet.

Koncerten på Coachella bliver desuden Biebers første solooptræden på festivalen, efter at han tidligere kun har gæstet andre stjerner på scenen.

Foruden Justin Bieber er plakaten fyldt med andre store navne - blandt andre Sabrina Carpenter, Addison Rae, Sombr, Young Thug og mange flere.

Det danske band WhoMadeWho, som tidligere har spillet på Coachella, har også sneget sig med på plakaten, og trioen er programsat til at spille om søndagen.

Coachella finder sted over to weekender i april i 2026. Først 10.-12. april og herefter 17.-19. april.

Sponsoreret indhold