Kongelige6 timer siden (opd. 3 timer siden)

Nu reagerer prinsesse Märtha Louise på "Rebel Royals": - Vi anerkender alvoren

Den norske prinsesse Märtha Louise anerkender alvoren af den dokumentar og fortæller, at der er ting i forbindelse med dokumentaren, som de ville have gjort anerledes

Rebel Royals: An Unlikely Love Story

LÆS OGSÅ: Afslørende "Rebel Royals"-dokumentar: - Kongefamilien hadede mig

- De hadede mig.

Sådan fortæller prinsesse Märtha Louises mand, Durek Verrett, i den spritnye dokumentar "Rebel Royals", der tirsdag morgen har ramt streamingtjenesten Netflix.

I dokumentaren kommer parret med flere afsløringer om det norkse kongehus, men nu lader det til, at hun allerede har fortrudt og trækker i land.

I en udtalelse gennem sin manager Carina Scheele Carlsen fortæller prinsesse Märtha Louise til VG, at der er ting i dokumentaren, de ville have gjort anerledes.

"Vi anerkender alvoren i denne situation og vigtigheden af ​​at beskytte aftalens integritet fremadrettet. Set i bakspejlet er der utvivlsomt ting, vi ville ønske, vi havde håndteret anderledes," lyder det i udtalelsen.

"Vores fokus nu er at tage ansvar og sikre, at vi bevæger os fremad på en konstruktiv måde."

Hun fortæller desuden, at både hun og manden, der er selvudnævnt shaman, Durek Verrett holder utrolig meget af det norske kongehus, og at det gør oprigtigt ondt, hvis "processen har forårsaget dem smerte eller skade på nogen måde."

Dokumentaren er endnu ikke blevet kommenteret af det norske kongehus, men de har annonceret, at de vil reagerer i løbet af tirsdagen.

Sponsoreret indhold