Kæmpe kovending: Laura Dahlmeiers lig skal ikke bjærges

Mandag kom nyheden om, at tyske Laura Dahlmeiers lig endelig skulle bjærges fra bjerget Laila Peak.
Det var helt tilbage i juli, at hun på grund af et stenskred mistede livet i 5700 meter højde, men på grund af hendes eget ønske om, at ingen skulle sætte livet på spil for at bjærge hende, har man ventet på mere gunstige vejrforhold.
De er opstået nu, og derfor blev et hold sendt afsted. Men de kan godt vende hjem igen, for Laura Dahlmeiers lig skal ikke hentes ned.
Det oplyser hendes hold til DPA, skriver Dagbladet.
- Beslutningen er taget i tråd med Dahlmeiers egne ønsker, oplyser.
Teamet siger, at en redningsaktion på trods af de forbedrede vejrforhold stadig udgør en stor risiko for redningsmandskabet.
- Vi vil respektere Lauras ønske og undgå unødig fare for andre, fortæller teamet.
Det udelukkes dog ikke fuldstændig, at liget måske engang i fremtiden kan hentes ned.
31-årige Laura Dahlmeier havde en yderst succesfyld skiskydningskarriere, der blandt andet bød på både OL- og VM-guld.