Kendte5 timer siden (opd. 4 timer siden)

Mikael Birkkjær måtte give kæmpe rabat

"Borgen"-stjernen Mikael Birkkjær måtte gå ned i pris for at få solgt ferieboligen - men høster alligevel solid fortjeneste
Mikael Birkkjaer, 67, har nået folkepensionsalderen  - og det er åbenbart tidspunktet at skille sig af med ferieboligen.
Mikael Birkkjaer, 67, har nået folkepensionsalderen - og det er åbenbart tidspunktet at skille sig af med ferieboligen.
 Foto: HANNE JUUL

LÆS OGSÅ: "Vild med dans"-vært kan tjene kassen

Efter ni års ejerskab har skuespilleren Mikael Birkkjær solgt sommerhuset nær Asserbo og Liseleje i Nordsjælland.

"Borgen"- og "Krøniken"-stjernen, som fyldte 67 år i går, måtte give et afslag på 150.000 kr. for at få handlen til at glide igennem.

Ferieboligen på de 78 kvm. blev solgt for 4,1 mio. kr. og med en hurtig overtagelse.

De nye købere overtager nøglerne den 1. oktober.

Mikael Birkkjær betalte i 2016 2,5 mio. kr. for ferieboligen, der blev opført i letbetonsten for 39 år siden. Grunden er på mere end 1.700 kvm.

Dermed høster han en skattefri gevinst på 1,6 mio. kr. - minus omkostninger til mægler, vedligeholdelse samt evt. forbedringer.

Birkkjær har tidligere været gift med kollegaen Tammi Øst, som han har to børn med.

I 2017 giftede han sig i hemmelighed med den ti år yngre byretsdommer Jeanett Bukhave.

Parret bor sammen i forfatterkvarteret i Valby - i en villa som Jeanett Bukhave ejer.

Sponsoreret indhold