Kongelige5 timer siden

Fiasko fra start: Ingen kø og massiv kritik rammer prinsesse Madeleines beauty-brand

Den svenske prinsesse Madeleine havde nok håbet på lidt mere medvind, da hun lørdag lancerede sit nye hudplejebrand
Den svenske prinsesse havde nok håbet på en bedre modtagelse.
Den svenske prinsesse havde nok håbet på en bedre modtagelse.
 Foto: Jonathan Nackstrand/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Grevinden i lære hos sønnike: Alexandra som influencer

Prinsesse Madeleine havde forberedt den helt store entré i skønhedsbranchen, men hendes nye hudplejebrand MinLen fik en iskold modtagelse, da det lørdag blev lanceret i Lykos flagship store på Drottninggatan i Stockholm.

For hvor svenske Bianca Ingrosso formåede at skabe kaos og køer ned ad gaden, da hun åbnede sin Caia Cosmetics-butik i 2023, var billedet et helt andet for Madeleine.

Ifølge svenske medier var der først ti minutter før åbningen nogen, der gad stille sig i kø – og Expressen beskriver lanceringen som en decideret "fiasko".

Som om det ikke var nok, fik journalister heller ikke lov til at komme ind i butikken.

Prinsessen viser produkter frem.
Prinsessen viser produkter frem.
 Foto: Spa/Danapress/Ritzau Scanpix

Det vækker minder om prinsessens seneste presseevent, hvor hun blev kritiseret for at ville styre mediernes omtale af MinLen ved ligefrem at foreslå, hvad de kunne skrive om produkterne. En manøvre, som fik ytringsfrihedseksperter til at ryste på hovedet.

Kritikken af projektet stopper dog ikke der. Madeleine er også blevet angrebet for at bruge sin prinsessetitel i markedsføringen – noget, der ifølge hofeksperter strider mod kong Carl Gustafs regler.

– Da Daniel giftede sig med Victoria, måtte han give afkald på sin forretningsvirksomhed. Men jeg er ikke overrasket. Det er Madeleine, vi taler om, og hun har altid gået sine egne veje, lød det tidligere fra Svensk Damtidnings chefredaktør Johan T. Lindwall.

Uhyggeligt tomt foran butikken i Stockholm, hvor prinsessen sælger beautybrandprodukter.
Uhyggeligt tomt foran butikken i Stockholm, hvor prinsessen sælger beautybrandprodukter.
 Foto: Spa/Danapress/Ritzau Scanpix

Selv blev prinsessen taget på sengen af den massive kritik.

– Vi vidste, at det ville skabe debat, men jeg blev alligevel chokeret over, hvor meget kritik der kom, sagde hun i et interview med Dagens Industri i august.

MinLen er lavet i samarbejde med det schweiziske selskab Weleda og henvender sig til børn og unge med en kollektion til babyer og en til teenagere.

Sponsoreret indhold