KendteI går

Vanvittig gratis koncert: Kæmpe show i Rom

Der bliver lørdag afholdt en helt vild gratis koncert i pavens land
Pharrell Williams er blandt kunstnerne til den store koncert i Vatikanet.
Pharrell Williams er blandt kunstnerne til den store koncert i Vatikanet.
 Foto: MEGA

Hvis du er turist og besøger om i disse dage, så kan det godt være, at du skal gå udenom Vatikanstaten - medmindre du vil være en del af den vanvittige gratis koncert, der bliver holdt lørdag aften.

13. september bliver Peterspladsen nemlig forvandlet til et kæmpe dansegulv, hvor navne som Pharrell Williams, John Legend og Teddy Swims spiller.

Sådan skriver Billboard, der fortæller, at man til koncerten, som kaldes "Grace for the World", vil kunne opleve et vildt lysshow, der laves af droner, som er inspireret af Det Sixtinske Kapel fra Peterskirken.

Verdensstjernen Teddy Swims vil optræde på Peterspladsen lørdag.
Verdensstjernen Teddy Swims vil optræde på Peterspladsen lørdag.
 Foto: MEGA

Koncerten er arrangeret af streamingtjenesterne Disney+, Hulu og ABC, og det er første gang nogensinde, at der vil blive afholdt en livekoncert på Peterspladsen.

Foruden Pharrel, John Legend og Teddy Swims vil der også være optrædener fra Jennifer Hudson, K-pop-sensation BamBam, Voices of Fire Gospel Choir,, Karol G, Clipse, Jelly Roll og flere.

Koncerten vil blive streamet live på det tre streamingtjenester og starter klokken 21.

Vil du se den live i Rom, beder arrangørene gæsterne om at komme fra klokken 18.

Sponsoreret indhold