Jakob Kjeldbjerg afslører sin værste frygt: - Tanken sad altid i baghovedet

Ekspeditionsleder Jakob Kjeldbjerg finder ro med snorkel i poolen og elsker sit anonyme liv på settet og i Sydfrankrig. Men tiden væk fra familien for at optage "Robinson" har også en pris, erkender han nu
Sol, god mad og ikke mindst anonymitet er blandt grundene til, at den kendte tv-vært ikke bor i Danmark, men i det sydlige Frankrig.
 Video: SE og HØR/Journalist: Frederikke Stage

LÆS OGSÅ: Jakob Kjeldbjerg måtte ringe til konen under Reality Awards

På øen er han kompromisløs og frygtindgydende. Når han råber "sæt i gang!", er det ikke til at misforstå.

Men bag den hårde rolle i den netop premiereaktuelle 26. sæson af “Robinson Ekspeditionen” gemmer sig en mere sårbar Jakob Kjeldbjerg, der både kæmper med bekymringer for familien og nyder et stille liv langt fra rampelyset.

Når dagens optagelser er slut, smider han sig i poolen på produktionsstedet.

- Det første, jeg gør, når jeg kommer tilbage, det er at hoppe i mine badebukser, finde snorkel og dykkermaske, og så svømmer jeg nogle længder, fortæller han i dag i SE og HØR's kendispodcast "Sladderministeriet".

- Folk griner nok, fordi det ser åndssvagt ud, men jeg har en smadret ryg efter fodboldkarrieren.

- Jeg er nødt til bare at "kigge ned i bunden". Det er min måde at få ro på, griner han og afslører, at det går "virkeligt, virkeligt langsomt".

Men tiden væk fra familien for at optage "Robinson" har også en pris, erkender han.

Når kameraerne slukker på øen, finder Jakob Kjeldbjerg ro i vandet.
Når kameraerne slukker på øen, finder Jakob Kjeldbjerg ro i vandet.
 Foto: Kasper Wenstrup

For mens deltagerne for nogle år siden kæmoede i Malaysia, levede hans egen far i Danmark med den frygtelige sygdom Parkinson.

- Min far er død for et par år siden, og noget af det værste for mig, det var jo i virkeligheden, at han skulle gå bort, mens jeg var midt i "Robinson Ekspeditionen", fortæller han.

Sådan gik det ikke.

- Han havde Parkinson i mange år, og da han døde, var jeg hjemme i Europa.

- Jeg nåede at flyve fra Frankrig til Danmark. Men tanken sad altid i baghovedet, når jeg var ude på øen: Hvad hvis det sker nu, hvor jeg er 10.000 kilometer væk?

- Det ville have været et mareridt. Jeg kunne slet ikke overskue det.

Privat har Kjeldbjerg bygget et stille liv op i netop Sydfrankrig, hvor han har boet siden 2006 sammen med sin hustru Christine.

- Min kone styrer sit firma med fitness og kostvejledning, og vi har et netværk i vores lille bjerglandsby.

- Det er grøntsager, frugt, vinmarker og et klima, der for det meste er forrygende. Det er meget langt fra øen i Malaysia og fra København.

Efter 27 års ægteskab er Christine stadig Jakob Kjeldbjergs faste holdepunkt.
Efter 27 års ægteskab er Christine stadig Jakob Kjeldbjergs faste holdepunkt.
 Foto: Lars H. Laursen

Og her nyder han anonymiteten.

- Der er ikke en kæft, der kender mig dernede. Og det passer mig godt.

- Når jeg er i Danmark, møder jeg mange fans på gaden, og jeg nyder snakken og selfierne.

Selv om han officielt kun arbejder syv uger om året, står han i øvrigt altid til rådighed for Viaplay.

- Resten af året er jeg standby. Hvis de ringer, gør jeg det.

- Jeg har lavet mange programmer gennem årene, men "Robinson" er noget særligt. Jeg træder 100 procent ind i rollen, og så må bekymringerne blive derhjemme.

Sponsoreret indhold