Liam Hemsworth og Gabriella Brooks skal giftes

LÆS OGSÅ: Afsløret af ringen: Har Liam Hemsworth friet til Gabriella Brooks?
Der har tidligere floreret rygter om, at den 35-årige Liam Hemsworth skulle være blevet forlovet med sin 29-årige modelkæreste Gabriella Brooks.
For en mmåned siden blev hun nemlig spottet med en solid ring på dén finger, men uden at noget var bekræftet.
Det er der dog blevet lavet om på nu.
På Instagram delte Gabriella fredag de lykkelige nyheder med sine godt 200.000 følgere.


Her kan man se en strålende Liam læne sig ind til sin kommende hustru, mens hun diskret viser en glimtende diamantring frem.
Opslaget er uden store ord – kun en enkelt hvid hjerte-emoji følger med billederne – men budskabet er ikke til at tage fejl af.
Parret overøses da også med søde hilsner i kommentarsporet fra både venner, fans og følgere.
Parret holder deres forhold yderst privat, så det er ikke mange bekræftede detaljer, der er omkring deres kærlighedsliv.

Det menes dog, at de fandt sammen engang i slutningen af 2019 kort efter Liam Hemsworths brud med popstjernen Miley Cyrus, som han dannede par med i næsten ti år.
Se hele opslaget her: