Kendte22 timer siden

Özlem Cekics mareridt: Lillesøster nybagt mor og ramt af voldsom hjerneblødning

Hvad der skulle have været en lykkelig stund med et nyfødt barn endte med at blive et sandt mareridt for Özlem Cekic og hendes lillesøster
Özlem Cekic
Özlem Cekic beskriver de sidste 22 dage som de sværeste i sit liv.
 Foto: Lars H. Laursen

LÆS OGSÅ: DANSK KENDISPAR I PROBLEMER

Hele familien svævede på en lyserød sky over en nyligt tilkommen arving, men pludselig tog livet en uhyggelig drejning for Özlem Cekic og hendes nærmeste.

- De sidste 22 dage har været de sværeste i mit liv.

Sådan beskriver den tidligere politiker selv den seneste tid, hvor hendes lillesøster fik en voldsom hjerneblødning blot fem dage efter fødslen af sit barn.

Heldigvis kom lillesøsteren hurtigt i de helt rigtige hænder.

- Hun blev overflyttet til høj intensiv afdeling på Rigshospitalet, som er specialiseret i hjernesygdomme. De sidste 22 dage har hun været på en afdeling, som hver eneste dag skaber store og små mirakler, skriver Özlem i et rørende opslag på sin Facebook-profil.

Det forhenværende folketingsmedlem sender især et dybfølt tak til al personalet på Rigshospitalet, som på den ene eller anden måde har hjulpet søsteren de sidste 22 dage.

- Jeg vil altid være dybt taknemlig for den ekstremt høje faglighed og omsorg, vi er blevet mødt med. Selv om mange af os pårørende på gangene er i dyb krise og i sorg, er det ubeskriveligt, hvilken tryghed det skaber, når ens kære er indlagt på en afdeling, hvor Danmarks mest rolige, kompetente og omsorgsfulde mennesker arbejder, skriver Özlem.

- Og det er alt fra læger til sygeplejersker. Rengøringsfolk til fysioterapeuter. Sekretærer til portør, der møder de syge og pårørende med værdighed og respekt, uddyber hun.

I dag er Özlems søster udenfor livsfare, og hun er i fuld gang med den omfattende genoptræning, som en så voldsom hjerneblødning kræver.

Vigtigst er det dog, at Özlems søster stadig er iblandt os, at hun stadig kan få et godt liv med sin mand og deres to døtre.

Sponsoreret indhold