
Jonas Korsgaard bryder tabu om steroider: - Jeg har ingen aktive sædceller
LÆS OGSÅ: "Love Island"-Alberte og Amalie Maria i voldsomt drama
På tv blev han præsenteret som "den perfekte overkrop" og en af de største hunks i dansk reality.
Men bag musklerne ligger en sandhed, som Jonas Korsgaard ikke gør noget for at skjule: Han har taget steroider siden gymnasietiden og bruger det stadig i dag som en del af sin bodybuilding.
Og han er heller ikke bange for at tale bivirkningerne i fredagens udgave af "Sladderministeriet".
- Min betydelige og store bivirkning er dårlig sædkvalitet.
- Jeg har ikke nogen aktive sædceller, forklarer han og kalder lægens dom, som han fik for et halvt år siden, for "et chok".
- Det er sådan noget, der med det samme lige sætter tingene i et perspektiv.

Han tror dog på, at situationen kan vendes.
- Der skal bare tages nogle tilskud og egentlig bare ro på mit liv.
- Det er stadig sædceller. De er bare ikke aktive lige nu.
Jonas Korsgaard har "været på krudt" siden gymnasietiden. Og han ved godt, at det både moralsk og juridisk er et tabu.
- Det er pisse ulovligt også.
- Men jeg bruger det i forbindelse med min sport, og det er vigtigt at fortælle, at den bodybuilding, jeg dyrker, ikke er naturlig bodybuilding.”
- Så der kommer ikke nogen til vores konkurrencer og siger "hey, kan du ikke komme ud og tisse en kop!". Fordi det gør vi alle sammen.
Samtidig insisterer han på løbende at blive kontrollekret..
- Sådan noget her med at få kontrolleret gået til blodprøver og lægetjek, er noget, jeg gør meget.
- Både med MR-scanner og hele baduljen, så man bliver tjekket ihoved og røv.
Selvom han er ærlig om det, har Jonas ingen ønske om, at andre ser ham som et forbillede, når det gælder steroiderne.
- Jeg opfordrer på ingen måde, at man skal kaste sig ud i det. Heller ikke mine klienter.
Og så sender han en stikpille til sine kollegaer i branchen, der også bruger steroiderne, men ikke fortæller om det.
- Rigtig mange af de personlige trænere, jeg kender, er jo ikke bodybuildere og bruger det det.
- Og de gør det jo bare for at se godt ud, men hvordan kan du vejlede folk om at være målrettet, hvis du (som træner, red.) ikke selv kan redegøre for, hvordan de har opnået deres resultater?
