Kongelige9 timer siden

Grevinden i lære hos sønnike: Alexandra som influencer

Med hjælp fra Nikolai kan eksprinsessen nu supplere sin økonomi med indtjening fra de sociale medier, hvor følgerne strømmer til med lynets hast
Grevinde Alexandra, 61, blev fra første dag et stort hit på Instagram, hvor hun på fem dage nåede imponerende 31.800 følgere.
Grevinde Alexandra, 61, blev fra første dag et stort hit på Instagram, hvor hun på fem dage nåede imponerende 31.800 følgere.
 Foto: Mikael Rieck, Thomas Laursen, Krestine Havemann, Instagram (Grevinde Alexandra)

LÆS OGSÅ: Hvem skal styre grevinde Alexandras instagram-profil? Nu giver hun svaret

I mange år var det hende, der lærte ham om livet.

Men nu er rollerne byttet om, og grevinde Alexandra er kommet i lære hos sin søn, grev Nikolai.

Da prins Joachims ekskone i sidste uge slog dørene op til sin helt egen profil på Instagram, var det nemlig med Nikolai som hovedarkitekt bag grevindens entré på de sociale medier.

Og danskerne har langtfra glemt Alex, som var Danmarks mest populære kvinde, før dronning Mary i sin tid kom til landet.

For da hun forleden fik sin egen Instagram-profil ”Alexandrafrederiksborg”, væltede det ind med følgere – som et vidnesbyrd om, at grevinden fortsat er populær.

Det var grev  Nikolai , 26, som fik sin mor på Instagram, da han overraskede hende med et fotoshoot, der satte gang i det nye tiltag.
Det var grev Nikolai , 26, som fik sin mor på Instagram, da han overraskede hende med et fotoshoot, der satte gang i det nye tiltag.

4. september åbnede hun sit nye vindue til omverdenen, og blot en håndfuld dage senere havde Alex allerede omkring 31.800 følgere.

Og det kan være en gylden mulighed for den tidl. prinsesse, der nu kan slå sig ned som professionel influencer med de indtægter, det kan medføre.

På Instagram kan grev Nikolai prale af 184.000 følgere, og hans succes har ganske givet inspireret Alex, som allerede i forbindelse med sin 60-års fødselsdag i sidste sommer udtalte til BILLED-BLADET:

– Det skal være en feel good-platform. Det værste, der kan ske med den Instagram-profil er, at jeg fjerner den igen. Nikolai gør det så godt med sin Instagram-profil, så han kan nok lære mig nogle ting.

Alex i sydens sol.
Alex i sydens sol.

Han tog da også fusen på sin mor ved at arrangere et fotoshoot, uden at Alex vidste det. Og det blev startskuddet til mors nye liv som influencer.

– Jeg ville gerne på Instagram, men jeg havde ingen idé om, hvor jeg skulle starte.

Så min fantastiske søn arrangerede et surprisefotoshoot for mig. Så nu er vi her … og nu er vi live, lød det begejstret fra Alexandra, da profilen forleden endelig var i luften.

Allerede guld værd

Den erfarne SoMe-greve Nikolai var da også vild med at overraske sin mor.

– Min mor har kendt til denne overraskelse i noget tid, men har ikke haft nogen idé om, hvad den indebærer, lød det fra Niko, som også var blandt de første til at ønske hende velkommen.

På mange måder ligner Alex’ første række Instagram-opslag enhver andens.
På mange måder ligner Alex’ første række Instagram-opslag enhver andens.
Også Amalienborg har haft besøg af Aelx og vovsen denne sommer – kan man nu se på hendes nye Intsa-profil.
Også Amalienborg har haft besøg af Aelx og vovsen denne sommer – kan man nu se på hendes nye Intsa-profil.

– Dejligt endelig at se dig her! skrev han i sin første kommentar til mor.

Om Alex har tænkt sig at tjene penge på at reklamere for produkter, vides ikke.

Modsat sin eksfamilie på Amalienborg har hun friere tøjler, og det nye bureau, Social Works, der administrerer hendes tilstedeværelse på Instagram, har mange influencere i sin stald.

Det er navne såsom Remee, Mathilde Gøhler, grev Nikolai, kæresten Benedikte, Sus Wilkins og Melissa Bentsen.

Alex var pludselig her, der og allevegne efter en lang pause fra rampelyset.
Alex var pludselig her, der og allevegne efter en lang pause fra rampelyset.

Og fortsætter hendes eksplosive vækst i følgere, burde hun kunne kapitalisere på mediet.

– Som vi allerede nu kan se, har efterspørgslen været berettiget, hendes allerførste post er gået viralt med over 100.000 visninger på under 24 timer, fortæller Nina Shini, som arbejder for influencerfirmaet og er blevet Alex’ nye pr-rådgiver.

Nina Shini understreger, at det er grevinden selv, der lægger indhold på Instagram.

– Alexandra deler selv sit indhold på sin profil, fortæller hun til SE og HØR – og lover, at Alex’ mange fans har noget at glæde sig til.

– Det bliver et udsnit af hendes liv og hverdag, slår PR-agenten fast.

I 2018 overraskede Alex ved at stille op til dette vovede maleri.
I 2018 overraskede Alex ved at stille op til dette vovede maleri.

Mærker kroppen

I 60 års-interviewet med BILLED-BLADET løftede Alex selv lidt af sløret for, hvad følgerne kan forvente.

– Den skal handle om, hvor jeg står i mit liv og om ting, der betyder noget for mig. Jeg skal til sommer gå Caminoen med en barndomsveninde, og vi vil undervejs tale om, hvad det betyder.

– For det første så mærker man virkelig kroppen, når man går 25-30 km om dagen i halvanden uge, og så skal vi tale om alt fra venskab og familie til det mentale, det spirituelle og det fysiske.

Yoga og stjernestøv

Alexandra følger også selv andre på Instagram – og det afslører, hvad grevinden selv interesserer sig for.

Således er hun vild med sundhed og det spirituelle, og følger bl.a. profiler som ”Yoga”, ”Holistic Health” og den engelske forfatter Emily English, som gør sig i sunde opskrifter.

Derudover følger hun kendte skuespillere som Jennifer Aniston, Lily Collins og Monica Bellucci ligesom mode og finansrelateret indhold har Alex’ interesse. Grev Nikolai og hans kæreste Benedikte følges også af Alex, ligesom hun holder øje med sin fhv. familie ved at følge kongehusets profil på det sociale medie.

– Jo ældre, jeg bliver, jo mere tænker jeg på, at der er mere mellem himmel og jord, og hvad meningen med livet er. Især efter jeg har mistet begge mine forældre, afslørede hun.

Jovist, Danmarks nye super-influencer er klar!

Sponsoreret indhold