Nyheder10. september 2025
To landmænd får lov til at skyde problemulv i Vestjylland
En ulv angreb i august en fåreflok bag et ellers ulvesikret hegn. Det er på den baggrund, at to landmænd i Vestjylland har fået tilladelse til at skyde problemulven
Af Ritzau

To landmænd i Vestjylland har nu fået tilladelse til at skyde en såkaldt problemulv.
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau ScanpixTo landmænd har fået tilladelse til at skyde en problemulv i Klosterhede-området i Vestjylland.
Derudover afventer nok en person stadig at få behandlet sin ansøgning.
Det oplyser Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø til Ritzau skriftligt.
Tilladelsen kommer, efter at en ulv i august angreb en fåreflok bag et ulvesikret hegn i nærheden af Klosterheden, som rummer en bestand af ulve.
Det aktiverede en ny regel fra foråret, så husdyravlere i Lemvig og Struer kan bede om lov til at skyde ulve, hvis deres dyr angribes.
Det er tilladt for landmændene at skyde ulven, hvis den igen forcerer eller forsøger at forcere et ulvesikret hegn i samme område.