
Botoxkongen Kim Novaa har tjent kassen på rynker: Så rig er han
LÆS OGSÅ: Caroline Fleming elsker Dr. Kølle
Der er penge i glat hud.
Spørg bare den 54-årige sygeplejerske og selvudnævnte botoxkonge Kim Novaa.
Efterspørgslen efter botox, filler og andre kosmetiske behandlinger har tilsyneladende aldrig været større.
At det går strygende bekræftes man i, hvis man studerer 2024-regnskabet for Novaas anpartsselskab KN HOLDING 1805, som er moderselskab for en håndfuld firmaer i skønhedsbranchen, som Kim Novaa ejer - enten helt eller delvist sammen med sine kompagnoner.
Sidste år høstede KN HOLDING 1805 3,2 mio. kr. fra de tilknyttede firmaer.
Dertil kommer finansielle indtægter på en kvart million kroner. Bundlinjen i 2024 endte på knap 3,4 mio. kr. efter skat.
I 2023 var beløbet en million kroner højere.
Egenkapitalen i KN HOLDING 1805, som Kim Novaa er eneejer af, var ved udgangen af 2024 16,7 mio. kr.
Det er en forbedring på 15 procent i forhold til 2023 og formuen i Kim Novaas selskab har aldrig været større.
