KrimiI går

Ny afsløring i Madeleine McCann-sagen: Kvinde blev hemmeligt efterforsket

En tysk kvinde anede ingenting, da hun pludseligt blev kontaktet politiet. Hun var en af de mistænkte sagen om den 3-årige Madeleine McCanns forsvinden, viste det sig
Madeleine McCann, også kaldet for Maddie forsvandt sporløst den 3. maj 2007 under familiens ferie på Algarve kysten i Portugal. Teorierne om hvad der skete med hende er mange.
Madeleine McCann, også kaldet for Maddie forsvandt sporløst den 3. maj 2007 under familiens ferie på Algarve kysten i Portugal. Teorierne om hvad der skete med hende er mange.
 Foto: Ritzau Scanpix (James Manning/PA Images/ Melanie Maps/AFP/Armando Franca/AP)

Sagen om Madeleine McCanns forsvinden på en familieferie i Portugal i 2007, er en af de mest mystiske i nyere tid.

Nu er der kommet nye oplysninger frem.

Det viser sig nemlig, at en tysk kvinde i årevis har været under efterforskning i sagen for at stå bag den tre-årige piges forsvinden.

Men kvinden anede ingenting om mistanken, da den foregik i hemmelighed. Det fortæller hun chokeret til det britiske medie Sky News.

Det var fra en af disse ferielejligheder på Ocean Club-resortet i Portugal, hvor den lille pige forsvandt om aftenen den 3. maj 2007.
Det var fra en af disse ferielejligheder på Ocean Club-resortet i Portugal, hvor den lille pige forsvandt om aftenen den 3. maj 2007.
 Foto: Ritzau Scanpix (James Manning/PA Images/ Melanie Maps/AFP/Armando Franca/AP

Det skete for syv år siden, hvor de overvejede en teori om, at Madeleine kunne være vågnet op om natten, have forladt ferielejligheden i Praia Da Luz og være blevet ramt af en bil.

- Jeg vidste ikke engang, at jeg havde været under mistanke, siger den tyske kvinde til Sky News.

Hun var på arbejde på en restaurant den aften, hvor den tre-årige Madeleine McCann forsvandt. Hendes daværende britiske partner arbejdede som kok på Ocean Club og serverede for McCann-familien og deres venner den aften.

Angiveligt bad politiet kvinden i forbindelse med efterforskningen om at tømme sin fryser.

Politimyndigheder i flere lande og privatdetektiver har været involveret i eftersøgningen efter tre-årige Madeleine McCann. Men pigen er aldrig blevet fundet.
Politimyndigheder i flere lande og privatdetektiver har været involveret i eftersøgningen efter tre-årige Madeleine McCann. Men pigen er aldrig blevet fundet.
 Foto: Ritzau Scanpix (James Manning/PA Images/ Melanie Maps/AFP/Armando Franca/AP)

Det fik kvinden til at udbryde:

- Tror i, jeg har skåret hende i småstykker og spist hende til aftensmad?, til den fremmødte politibetjent.

Den tyske kvinde afviser ligeledes, at hun ejede en bil på det tidspunkt, hvor politi og den portugisiske presse har forbundet hende til en mulig påkørsel af pigen.

Flere år efter den første mistanke blev kvinden igen kontaktet af tysk politi, som ville vide, om hun kendte Christian Brückner, den tyske mand, som i dag er den hovedmistænkte i sagen.

Madeleine McCann, også kaldet for Maddie forsvandt sporløst den 3. maj 2007 under familiens ferie på Algarve kysten i Portugal. Teorierne om hvad der skete med hende er mange.
Madeleine McCann, også kaldet for Maddie forsvandt sporløst den 3. maj 2007 under familiens ferie på Algarve kysten i Portugal. Teorierne om hvad der skete med hende er mange.
 Foto: Ritzau Scanpix (James Manning/PA Images/ Melanie Maps/AFP/Armando Franca/AP)

Politiet ville vide, om hun havde set en tysker i området. Der var andre, som havde set Christian Brückners varevogn, men kvinden afviste at have set den.

Flere medier har tidligere beskrevet, hvordan Christian Brückner er anklaget for en række seksualforbrydelser, som er blevet begået i Algarve mellem 2000 og 2017 - blandt andet blufærdighedskrænkelse, voldtægt og børnemishandling.

Ofrene for hans forbrydelser har været mellem 10 og 80 år gamle.

Den hovedmistænkte Christian Brückner afsoner i øjeblikket en dom for voldtægten af en 72-årig amerikaner i Praia Da Luz i 2005, men han forventes ifølge Sky News at blive løsladt i næste uge.

Han er fortsat under efterforskning for bortførelsen og mordet på Madeleine McCann, men han nægter ethvert kendskab til sagen.

Christian Brückner er blevet udpeget som den hovedmistænkte bag Madeleine McCanns forsvinden. Han er blevet anklaget for voldtægt og mishandling af børn i Algarve-området i Portugal i årene, hvor den tre-årige pige forsvandt.
Christian Brückner er blevet udpeget som den hovedmistænkte bag Madeleine McCanns forsvinden. Han er blevet anklaget for voldtægt og mishandling af børn i Algarve-området i Portugal i årene, hvor den tre-årige pige forsvandt.
 Foto: Ritzau Scanpix (James Manning/PA Images/ Melanie Maps/AFP/Armando Franca/AP)

En tidligere cellekammerat med Christian Brückner fortæller, at den mistænkte havde betroet sig til ham, om at han havde taget et barn under omstændigheder, som lignede dem under Madeleine McCanns forsvinden.

Christian Brückner blev alvor knyttet til sagen om den tre-årige piges forsvinden i 2020, da politiet udpegede ham som den hovedmistænkte.

Efterforskningen har blandt andet afsløret, at han havde en autocamper og en Jaguar, som han mistænkes for at have fragtet barnet i.

Madeleine McCann forsvandt fra sin families ferielejlighed i Algarve i Portugal den 3. maj 2007, få dage før hun fyldte fire år.

Forældrene Kate og Gerry McCann spiste middag med venner på en nærliggende restaurant, og troede børnene sov trygt i lejlighed.

Sagen udløste en massiv eftersøgning og er blevet en af verdens mest mystiske og omtalte kriminalsager. Både portugisisk og britisk politi har været involveret - men også privatdetektiver. Men pigen er aldrig blevet fundet.

For nylig bragte en portugisisk avis en ny teori, om hvad der kunne være sket med Madeleine McCann den aften i 2007. Den kan du læse om her.

Sponsoreret indhold