Kendte22 timer siden (opd. 4 timer siden)

Anders Lund Madsen på direkte tv: Taler om brorens alt for tidlige død

Mandag aften satte en berørt Anders Lund Madsen ord på tabet af sin bror, hjerneforsker Peter Lund Madsen, i Aftenshowet. Også hjerneforskerens ældste søn, Jacob, delte gribende ord på direkte tv
Folkemøde på Bornholm 2025
Mandag aften satte en berørt Anders Lund Madsen ord på tabet af sin bror, hjerneforsker Peter Lund Madsen, i Aftenshowet. Også hjerneforskerens ældste søn, Jacob, delte gribende ord på direkte tv
 Foto: Jesper Sunesen

LÆS OGSÅ: Nu deler Peter Lund Madsens familie en rørende besked: - Der er i den grad blevet stille i verden

Det sendte chokbølger gennem hele landet, da det for snart en måned siden kom frem, at hjerneforsker og psykiater Peter Lund Madsen var død i en alder 65 år.

Peter Lund Madsen døde af en pludselig opstået blodprop i hjertet, som han fik under en cykeltur.

Mandag aften stod hans bror, den kendte journalist og radiovært Anders Lund Madsen, så for første gang frem og fortalte om tabet – og den frygtelige dag 10. august, hvor han fik besked om, at hans elskede bror var død.

I interviewet med Aftenshowet kommer det frem, at politiet forgæves havde forsøgt at få kontakt til Anders Lund Madsen den søndag, hvor broren var blevet fundet i grøftekanten.

Men Anders Lund Madsen var ikke hjemme, men på Færøerne med sin familie.

- Jeg sidder på en indisk restaurant med min familie. Vi venter på færgen og skal hjem, men færgen er forsinket, så vi var kørt op på en indisk restaurant, og så ringer Jacob (Peters ældste søn, red.), og fortæller det, siger Anders Lund Madsen i interviewet.

- Så sejler vi, og så er det helt vanvittigt at sidde der, lyder det tydeligt berørt fra Anders Lund Madsen.

I dag forsøger familien stadig at begribe og forstå, at Peter ikke længere er iblandt dem.

- Det er svært forklare særlig godt, andet end at det bare er meget mærkeligt. Det sker meget uventet, u-varslet og ud af det blå. Det giver god mening med udtrykket ”efterladt”, for det er det, man er, siger Anders Lund Madsen og tilføjer:

- Det er sørgeligt primært. Og så med en ekstra dimension, tilføjer Anders Lund Madsen.

Han hentyder til den enorme kærlighed og støtte, som familien har modtaget i kølvandet på den kendte læge og psykiaters død. Alle de mange hilsner har varmet familien midt i den meget tunge sorg:

- Det er meget mærkeligt vakuum, fastslår Anders Lund Madsen med tårer i øjnene.

Sponsoreret indhold