StreamingI går

Er du også forvirret? Derfor er der ingen ”Først til verdens ende” i tv’et i aften

Hvis man kun følger med i ”Først til verdens ende” på tv’et, må man kigge forgæves i aften efter niende afsnit
Man skal lede længe efter "Først til verdens ende" på TV 2 i aften. Danmarks landskamp mod Grækenland har nemlig udskudt afsnit ni til næste mandag.
Man skal lede længe efter "Først til verdens ende" på TV 2 i aften. Danmarks landskamp mod Grækenland har nemlig udskudt afsnit ni til næste mandag.
 Foto: TV 2

LÆS OGSÅ: Her er de 18 deltagere til "Forræder - Ukendt grund" sæson 2

Vi nærmer os afslutningen på sæson fem af ”Først til verdens ende”.

Her er der blot to afsnit tilbage, og efter planen skulle man tro, at niende afsnit ville blive vist på TV 2 denne mandag.

Men sådan er det ikke.

I stedet må de seere, som følger med på flow-tv vente til næste mandag med at se afsnit ni.

Årsagen er, at afsnittet i aften er udskudt grundet Danmarks landskamp mod Grækenland.

Rødt hold har været solidt placeret i spidsen under hele sæsonen. Men om enten gult eller grønt hold kan overhale må vi vente lidt med at finde ud af.
Rødt hold har været solidt placeret i spidsen under hele sæsonen. Men om enten gult eller grønt hold kan overhale må vi vente lidt med at finde ud af.
 Foto: Strong Productions/TV 2

Afsnit ni bliver i stedet vist på TV 2 næste mandag – altså 15. september.

Seertallene fra Nielsen fra uge 35 afslørede, at 587.000 havde set afsnit syv.

Her så 360.000 af dem afsnittet via TV 2 Play, imens de resterende 227.000 så med på TV 2 mandag aften 25. august.

Der er dog stadig gode nyheder til de seerne, som ikke følger med på TV 2, men i stedet bare ser ”Først til verdens ende” på TV 2 Play.

Afsnit ni er nemlig allerede nu at finde på TV 2 Play, selvom afsnittet først bliver vist på tv næste mandag.

Sponsoreret indhold