Kendte5. september 2025

Chok i britisk ”Vild med dans”: Ulykke efterlod Nadiya Bychkova lammet

Den ukrainske dansestjerne frygtede, at karrieren var ovre efter ulykken i sidste måned
I onsdags strålede Nadiya Bychkova atter på en rød løber. Noget som hun ikke troede på var muligt, efter hun i sidste måned var ude for en alvorlig danseulykke.
I onsdags strålede Nadiya Bychkova atter på en rød løber. Noget som hun ikke troede på var muligt, efter hun i sidste måned var ude for en alvorlig danseulykke.
 Foto: Millie Turner/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Efter seks år: Boyband genopstår

Det så alt andet end godt ud, da den ukrainske danser Nadiya Bychkova røg på hospitalet efter en dansetime.

Her florerede der billeder på de sociale medier af danseren, som forlod dansestudiet på en båre i en ambulance.

Nu fortæller hun, hvor slemt det stod til over for Mirror, som også bringer billederne af Bychkova lige efter ulykken.

- Det var virkelig skræmmende. Jeg stod på en stol og et bord i høje hæle og øvede i en dansegruppe, og det næste jeg ved er, at jeg var på min ryg i smerter, og ikke helt sikker på, hvad der skete, siger deltageren fra den britiske udgave af ”Vild med dans” og fortsætter.

- Der er så mange tanker, der går igennem dit hoved. Jeg var virkelig bange, fordi jeg kunne ikke mærke mit venstre ben, og jeg kunne ikke bevæge mig.

I flere timer var Bychkova spændt fast og fik besked på, at hun ikke skulle bevæge sig, da hun skulle scannes.

Og her begyndte de værste tanker at opstå.

- Mit hoved blev spændt fast, og jeg kunne kun kigge direkte op. Der bekymrer du dig, fordi du har ingen idé om, hvor slemt det er. Jeg troede, at det måske var enden på min dansekarriere. Jeg havde tid til at tænke på alt, og der var mange tårer.

Dansestjernen fik dog heldigvis gode nyheder.

Skaderne var ikke permanente.

- Det var den største lettelse i mit liv.

En uge efter var hun tilbage på dansegulvet, og meget snart er Nadiya Bychkova klar til den nye sæson af den britiske udgave af ”Vild med dans”.

Sponsoreret indhold